Kommunikationsansvarlig til Teater V søges (barselsvikariat)

Teater V søger en engageret kommunikationsansvarlig, som kan være med til at knytte publikum tættere til Teater V og fortælle nye publikummer om os og vores forestillinger.

Har du erfaring med strategisk og digital kommunikation og eksekvering på sociale medier? Har du forståelse for opbygning af hjemmesider, kan du skrive et fængende nyhedsbrev og interesserer du dig for teaterbranchen? Så er det måske dig vi leder efter.

Kommunikationsansvarlig til Teater V søges (barselsvikariat)

 

Teater V søger en engageret kommunikationsansvarlig, som kan være med til at knytte publikum tættere til Teater V og fortælle nye publikummer om os og vores forestillinger.

 

Har du erfaring med strategisk og digital kommunikation og eksekvering på sociale medier? Har du forståelse for opbygning af hjemmesider, kan du skrive et fængende nyhedsbrev og interesserer du dig for teaterbranchen? Så er det måske dig vi leder efter.   

 

Som kommunikationsansvarlig på Teater V kommer du til at drive og videreudvikle teatrets kommunikationsstrategi, som har stor fokus på digital kommunikation. Vi søger derfor en person, der har erfaring med og interesse for sociale medier, nyhedsbreve, kundeklubber og som kan have de klassiske mange bolde i luften.

 

Du vil blive en del af Teater V’s lille, faste administrationsteam og referere direkte til teatrets direktør. Du vil desuden have et tæt samarbejde med teatrets billet- og arrangementsansvarlige, eksterne grafiker og fotografer. 

Om arbejdsopgaverne 
Du vil primært komme til at arbejde med ekstern kommunikation til publikum via nyhedsbreve, sociale medier, trykte programmer, plakater, outdoor og online markedsføring etc. Du vil både have ansvar for teatrets aktivitet i huset og i forbindelse med turné. Dine primære opgaver vil bl.a. være:
 

  • Udvikling, planlægning og eksekvering af kommunikations- og kampagnestrategier: Du vil få ansvar for både at udvikle og eksekvere den overordnede kommunikations-strategi og kampagnestrategier for de enkelte forestillinger. Begge dele lægges i samarbejde med teaterdirektøren. 
  • Skabe indhold til hjemmeside sociale medier og nyhedsbreve: Både skrift, billeder, grafik og video. Du vil komme til at arbejde kreativt og skal kunne få ideer til, optage, klippe og redigere små video til sociale medier. Det er en fordel, hvis du også kender til grafiske programmer som InDesign og Photoshop, samt Mailchimp.
  • Udarbejdning og udsending af pressemeddelelser, pressemateriale og premiereinvitationer: Du vil have kontakt til presse og anmeldere, samt invitere til premiere og andre arrangementer.
  • Opdatering af teater-v.dk: Holde hjemmesiden opdateret med nyheder, forestillinger, turnéer etc. Kendskab til Wordpress er en fordel.
  • Ansvar for programmer, plakater og bannere: En af dine første opgaver vil være at skabe indhold til det store Teaterkatalog, som udsendes af Teaterbilletter. Derudover kommer du til løbende at sørge for at lave indhold til forestillingsprogrammer, foldere, kataloger og lign. i samarbejde med vores eksterne grafiker. Du vil også få ansvar for planlægning og styring af fotoshoots på egne produktioner.
  • Annoncering på sociale medier: Skabe og monitorere annoncer på Instagram og Facebook. Du skal kunne arbejde med Facebook Business Manager og gerne have erfaring med annoncering på sociale medier.
  • Markedsføring: Planlægning og eksekvering af markedsføringsstrategier for forestillinger, årskortet og Teater V generelt. Herunder kommunikation med annoncesamarbejdspartnere.

 

Om dig

  • Du er idérig, kan tænke strategisk og bidrage til at tiltrække nye og kommunikere til eksisterende publikummer.
  • Du har en relevant uddannelse indenfor kommunikation eller lignende.
  • Du har et godt blik for visuel kommunikation.
  • Du har erfaring med produktion og distribution på sociale medier (både organisk og betalt – send gerne eksempler med ansøgningen).
  • Du har erfaring med at opdatere hjemmesider.
  • Du er velformuleret og evner at gøre alle historier nærværende og interessante.
  • Du er proaktiv og nytænkende.
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et miljø med mange forskellige faggrupper.

Om os
Teater V er et ”Lille storbyteater”, der huser mange gæstespil, men også producere egne forestillinger. Vi præsenterer over 20 forestillinger pr. sæson – fra børneforestillinger til dans, teaterkoncerter, klassiske skuespil, samt online teater. Vi ønsker at have en nær relation til vores publikum, herunder årskortholdere. Arbejdspladsen består af både løst tilknyttet og fast personale. Der er højt til loftet og stor frihed under ansvar i vores tilgang til arbejdet.

Om det praktiske
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid i ni måneder med mulighed for forlængelse. Lønnen vil være 28.000 kr. pr. måned + feriepenge og 12% pension.

Vi søger en barselsvikar med start snarest muligt!

 

Om at ansøge
Send en mail til job@teater-v.dk. Vedlæg kopi af CV, evt. eksamensbeviser og meget gerne referencer fra tidligere arbejdspladser, som vi må kontakte i forbindelse med ansøgningsprocessen. Der er ansøgningsfrist d. 14. november. Vi afholder samtaler løbende.

 

Har du spørgsmål til stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teater V’s kommunikationsansvarlige Mie Katrine Andersson på mie@teater-v.dk eller 23 34 55 24.