Kommunikationsanvarlig til Aarhus Festuge
Elsker du kultur? Kan du kommunikere, så det sitrer i luften omkring dig? Og ser du solide, skønne, sanselige, sexede og seriøse vinkler på kulturen, hvor du end ser hen? Så er du måske vores nye kollega i Aarhus Festuges sekretariat.
Aarhus Festuge er med mere end 1.000 begivenheder afviklet over ti dage en af landets toneangivende kulturbegivenheder. Vi ser det som vores formål at vække både nysgerrighed, begejstring og forbløffelse, og som kommunikationsansvarlig bliver det din opgave at sørge for, at så mange som muligt får lyst til at deltage i og bidrage til festen.
Arbejdsopgaverne er bl.a.:
-
at lægge strategien for kommunikationen af Aarhus Festuge
-
at skrive, redigere og igangsætte alle typer skriftligt materiale online så vel som offline: nyhedsbreve, pressemeddelelser, magasiner, foldere, annoncer osv.
-
at være ansvarlig for organisk indhold på Aarhus Festuges sociale medier (Instagram, Facebook og TikTok) fra strategi til eksekvering
-
at skrive og redigere Festugens highlightprogram
-
at være ansvarlig for presse (pressehenvendelser, interviewaftaler, udarbejdelse af pressemeddelelser, planlægning osv.)
-
medieovervågning og sparring med Festugens direktør om deltagelse i aktuelle kulturdagsordener
-
tovholder på Festugens brug af influencers
-
tovholder på Festugens projekt med frivillige instagrammere (takeover af Aarhus Festuges Instagram Stories under Festugen)
-
ansvarlig for kommunikationspraktikanter
Vi forventer, at du: - har erfaring med kommunikation og skriftlig formidling og derved forståelse for, hvordan man får skabt stærke historier om Aarhus Festuge og de mange begivenheder, vi hvert år præsenterer
- har erfaring med formidling til mange forskellige målgrupper og samtidig har stor lyst til at prøve nye muligheder ift. at arbejde med vores publikum(s-grupper)
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan være, du er uddannet indenfor journalistik eller kommunikation.
- kan arbejde i en organisation, hvor arbejdsintensiteten stiger frem mod den årlige begivenhed og derfor i perioder kan arbejde meget og længe
- er struktureret og kan holde overblikket, selv når der er meget at lave
- har stærkt strategisk tæft og forstår at omsætte det i din formidling
-
kan arbejde og holde fokus, selv når vi i periode er mange kolleger og har mange besøgende på kontoret
-
arbejder engageret, selvstændigt og med stort gehør for dine kollegers mangeartede arbejdsprocesser
-
er en venlig og imødekommende person, som forstår at samarbejde med mange forskellige mennesker
-
enten har praktisk erfaring med sociale medier – eller ikke er bange for at kaste dig ud i dem
-
arbejder godt under pres og bevarer det gode humør selv i de hektiske perioder
Vi kan tilbyde:
-
en tidsbegrænset stilling frem til 31. oktober med opstart hurtigst muligt og mulighed for forlængelse
-
en kreativ arbejdsplads med højt til loftet, humoristisk omgangstone og plads til udfoldelse
-
sparring med dygtige kolleger med meget forskellige kompetenceområder
-
et stort netværk inden for kultur, presse, erhvervsliv og det politiske miljø
Sekretariatet består af 12 faste medarbejdere, der sammen skaber Aarhus Festuge, en årligt tilba- gevendende kunst- og kulturbegivenhed, der over ti dage fra slut august præsenterer over 1.000 arrangementer på mere end 100 lokationer. Til at hjælpe den faste stab bidrager 250 frivillige til at få det hele til at ske og med godt 900.000 besøg over de ti dage er Festugen en væsentlig aktør i det danske kulturliv.
Som kommunikationsansvarlig hos Aarhus Festuge bliver du en del af kommunikations- og markedsføringsafdelingen, der kommer til at bestå af vores grafiker, en marketingansvarlig og dig selv. I travle perioder suppleres afdelingen med tre-fire praktikanter. Stillingen er 37 timer ugentligt fordelt over året – dvs. der må påregnes en del overarbejde i månederne op til Festugen, men tid og ro til afspadsering i efteråret.
Ansøgningsfristen 18. marts kl. 10.00. Ansøgninger sendes til job@aarhusfestuge.dk Skriv ’Kommunikationsansvarlig’ i emnefeltet.
Vi indkalder løbende til samtaler og besætter stillingen, når det rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til nuværende kommunikationsan- svarlig, Helena Holmenlund, på 29 20 94 86 eller sende en mail til hhc@aarhusfestuge.dk