Kommunikationsassistent
Kaja MANAGEMENT leder efter en kommunikationsassistent, der kan være med til at markedsføre virksomhedens kerneforretning, de tilknyttede kunstneres virke, omfattende tværæstetiske projekter, koncerter, udgivelser med mere.
Nørrebro
Dine arbejdsopgaver vil være
- Generel kommunikation via sociale medier, nyhedsbrev og hjemmeside
- Strategiplanlægning af virksomhedens kommunikation
- Tekstskrivning og opsøgende pressearbejde
- Planlægning og eksekvering af markedsføring af artister og projekter
- Generel all-round assistance
Jeg forventer du er
- Flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk
- Visuelt og kreativt tænkende
- Selvkørende, produktiv og initiativrig
- Struktureret og omhyggelig
- Åben og udadvendt
- Positiv, sjov - og nem at arbejde med
- Har en åben tilgang til genrer og alternative musikformer
Jeg kan tilbyde
- En spændende og varieret arbejdsdag
- Sparring og en masse viden om musikbranchen
- Ansvar og mulighed for at sætte eget præg på stillingen og virksomheden
- En hel bunke koncerter og musikoplevelser !
Hvis du har en baggrund i MUSIK – eller anden KREATIV branche er det en fordel. Men ikke et must. Det vigtigste er at du kan kommunikere flydende og levende og har en villighed til at lære.
Da jeg forventer en vis PROFESSIONALISME og selvstændighed, betaler jeg selvfølgelig for din tid og engagement. Forvent dog ikke en fyrstelig LØN, men masser af musik og OPLEVELSER.
Arbejdet udføres fra mit kontor på Nørrebro eller hjemmefra med FLEKSIBLE arbejdstider og -mængde. Forvent 10-15 timer ugentligt. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere om Kaja MANAGEMENT, så besøg virksomhedens hjemmeside, Facebook eller Instagram.
Om Kaja MANAGEMENT
Kaja MANAGEMENT er en management- og projektvirksomhed, der arbejder for at fremme og udbrede kendskabet til dansk eksperimenterende musik. Virksomheden blev grundlagt i 2013 og har siden udviklet sig til at være en vigtig aktør på både den danske og internationale musikscene med en lang række projekter bag sig. Kaja MANAGEMENT repræsenterer en række etablerede danske kunstnere, der rangerer fra indie-jazz over drone/noise til elektro-pop med artister såsom Girls in Airports, Hess Is More, Excelsior, SVIN, Nils Gröndahl mfl
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien