Kommunikationskonsulent til gode liv

Nordea-fonden søger en kommunikationskonsulent til en 1-årig projektansættelse. Ansøgningsfrist 3. maj.

Fortæl de gode historier om gode liv

Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Årligt uddeler vi ca. 400 mio. kr. til 2.000 projekter over hele landet - lige fra fællessang i forsamlingshuset til udvikling af destination Hærvejen og større bevægelseskampagner. Vi søger nu en kollega, der skal være med til at fortælle de gode historier via rådgivning til støttemodtagere eller via fondens egne kampagner og kanaler.

Vi gør os umage med at hjælpe og inspirere støttemodtagerne i deres arbejde med projekterne. Dermed høster vi løbende vigtig viden og ny læring, som vi deler med en bred række af interessenter. Formålet er både at skabe ekstra værdi i ansøgermiljøerne samt at stimulere dialoger med organisationer om støtte til nye projekter. Dermed bidrager kommunikationsindsatsen til åbenhed om fondens virke, at øge effekten af fondens almennyttige uddelinger og tiltrække nye ansøgere.

Stillingen indeholder både kommunikationsfaglig rådgivning til støttede projekter, formidling af fondens indsatsområder, projektledelse samt produktion af indhold til både egne kanaler og sociale medier.

Du skal derfor have solid erfaring med at rådgive andre og være selvkørende. Det fordrer en meget bred erfaring med alle kommunikationsdiscipliner, så du er i stand til hurtigt at sætte dig ind i det enkelte projekt, og de muligheder der er for at omsætte det til relevante historier.

Dine arbejdsopgaver er at:

  • kvalitetssikre og rådgive støttemodtagere om kommunikationsplaner og indsatser fra pressemeddelelse til interessentengagement

  • styre fondens kommunikationsprojekter fra det strategiske til det konkrete niveau, herunder kampagner og events med afsæt i uddelings- og videndelingsaktiviteter (events, netværksmøder, konferencer, ”folkemøder” mv.)

  • producere indhold til hjemmesiden og fondens sociale medier og få det ud til de relevante målgrupper

  • bidrage til at styrke kendskabet til Nordea-fondens formål og indsats for at være til gavn og tilgængelig.

  • bidrage til at understøtte et stærkt brand og sikre en systematisk kommunikation på tværs af kanaler. Både i ord, grafik, fotos og levende billeder

Vi leder efter en kollega, som:

  • tager ansvar for at udvikle og afvikle kommunikationsopgaver på tværs af analoge og digitale platforme

  • ser al kommunikation som anledning til at modtagermiljøer får kendskab til fonden og en anledning til dialog om muligheder for støtte 

  • tænker i modtagerens ”kunderejse” i fonden

  • ser sammenhænge og muligheder på tværs af fondens projektportefølje

  • er struktureret med en grundig og praktisk tilgang, der sikrer fremdrift

  • kan engagere, involvere og samarbejde med en bred interessentgruppe af støttemodtagere; offentlige institutioner, større ngo’er og frivillige foreninger 

  • er udadvendt, positiv og nysgerrig på støtteområderne

Vi forventer, at du:

  • har en akademisk og kommunikationsmæssig baggrund og minimum fem års erfaring som færdiguddannet 

  • har bred samfundsinteresse samt erfaring fra og kendskab til civilsamfundet

  • har erfaring med at arbejde sammen med andre fagligheder og formidle fagligt stof målrettet forskellige målgrupper og på forskellige kommunikationsplatforme, samt fastlægge effektmål, evaluere og afrapportere

  • har både strategisk og praktisk erfaring med hjemmeside og sociale medier, indholdsproduktion og segmentering

  • har lyst til både at arbejde selvstændigt, at samarbejde og sparre tæt med kommunikationsteamet samt indgå i tværfaglige teams og samarbejde på kryds og tværs – internt og eksternt

  • er en skarp projektleder med personlig gennemslagskraft

Nordea-fonden som arbejdsplads

Du vil blive en del af Nordea-fondens kommunikationsafdeling, der består af to medarbejdere og en studentermedhjælper. Vi arbejder med at skabe omtale, rådgivning af støttemodtagere, videndeling, netværksfacilitering, events, analyse, branding, digitale platforme og sociale medier. Vi varetager også kommunikationsarbejdet for Nordea Bank-fonden.

I det daglige arbejde lægger vi vægt på godt samarbejde, en uhøjtidelig tone og at vores indsats giver værdi for modtageren. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med vores andre engagerede kolleger. Vores kultur er båret af et stærkt fællesskab baseret på tre værdier, som det fælles udgangspunkt i samspillet med vores omverden og hinanden:

  • Respekt - bygger bro mellem mennesker

  • Engagement - skaber muligheder

  • Ordentlighed - et grundlag for tillid

Stillingen er 37 timer per uge og en 1-årig projektansættelse med ansættelse hurtigst muligt og senest 1. juli 2021.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Tine Wickers, kommunikationschef i Nordea-fonden på 4070 3784 eller tw@nordea-fonden.dk

Ansøgningsfrist

Vi skal modtage din ansøgning senest 3. maj. Send din ansøgning til job@nordeafonden.dk
Vi forventer at afholde første samtalerunde 11. og 12. maj 2021.