Kommunikator til Copenhagen Capacity

Brænder du for kommunikation og kan du sætte Copenhagen Capacitys gode resultater gennem tiltrækning af internationale kompetencer på landkortet? Har du blik for de gode historier og håndværket og netværket til at få historierne ud i såvel klassiske som nye medier? Så har vi i Copenhagen Capacity en spændende stilling som kommunikations- og pressekonsulent til dig.

Vi er en dynamisk organisation bestående af omkring 40 dedikerede medarbejdere, 10 forskellige nationaliteter og med ekspertise indenfor tiltrækning af internationale virksomheder, marketing og talenttiltrækning. Arbejdssproget er dansk og engelsk.

Vi er nysgerrige, proaktive, passionerede og har en masse kampgejst. Og det skal du også have!

Du vil være ansvarlig for vores eksterne kommunikation til både stakeholders, medier og kunder, og du skal derfor være i tæt dialog med dine kolleger omkring udvikling og synliggørelse af de gode historier og resultater. Du skal tænke presse og kommunikation ind i en strategisk sammenhæng og have fokus på, at Copenhagen Capacity bidrager til den politiske dagsorden inden for vores mærkesager. Derfor skal du kunne lide at være opsøgende i arbejdet med at få de gode historier og budskaber ud til omverdenen.

Gennem vores internationale markedsføringskampagner er vi en digital frontløber og har stort fokus på udvikling af nye digitale løsninger. Derfor er du også på forkant med de nye kommunikationsmetoder og velbevandret i video, grafik og andre visuelle kommunikationsvirkemidler.

Om dig:

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation
  • Har erfaring fra et større dansk medie og/eller en organisation
  • Har politisk tæft og har øje for vores stakeholders og deres behov
  • Er interesseret i andre mennesker, nysgerrig på andres fagligheder, udadvendt, proaktiv og resultatorienteret
  • Er dygtig til at opbygge netværk og skabe relationer
  • Kan skrive så englene synger - eller blodet koger - på både dansk og engelsk - og har et øje for aktualitet og positionering

Ansøgningsfrist: Søndag den 28. november 2021, men vi tager løbende kandidater ind til samtale, så send gerne ansøgning og CV afsted med det samme.

Spørgsmål til os? Tag fat i Asbjørn Overgaard, adm. direktør for Copenhagen Capacity på aoc@copcap.com eller tlf. +45 61 42 25 04

Om Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity er Greater Copenhagens organisation for investeringsfremme og regional erhvervsudvikling. Vi arbejder for at gøre regionen endnu mere attraktiv for udenlandske investeringer og markedsfører den internationalt for at tiltrække virksomheder, investorer og højtuddannet arbejdskraft. Målet er at skabe job, vækst og udvikling i Greater Copenhagen. Læs mere på www.copcap.com.