Kontrabaslærer søges til Kulturskolerne i Høje- Taastrup
Kom og bliv en del af en Kulturskole i vækst, hvor vi foruden solo- og holdundervisning, har et væld af aktiviteter og spændende samarbejder på tværs af kommunens institutioner. Musik-, Billed- og Dramaskolen har til huse i Børne- og Kulturhuset sammen med dagtilbud, folkeskole og Danmarks Underholdningsorkester.
Vi tilbyder en fast stilling hver fredag i Børne- og Kulturhuset, hvor du underviser 2-4 elever og er medlærer for vores to strygergrupper. Beskæftigelsgraden kan øges hvis flere elever.

Taastrupgaardsvej 75
Om Kulturskolerne i Høje-Taastrup
Musik-, Billed- og Dramaskolen er tre kulturskoler med hver deres høje ambitionsniveau. Musikskolen har 370 elever fordelt på 23 dygtige og engagerede undervisere. Vi arbejder tæt sammen med kommunens folkeskoler og møder herigennem ugentlig yderligere 400 elever til holdundervisning.
Vi lægger vægt på, at du:
- er musikpædagogisk stærk
- har relevant uddannelse
- besidder stor genrebredde og er vidtfavnende i undervisningen
- har sans for at møde børn i øjenhøjde
- har lyst til at indgå kollegialt i projektorienteret arbejde
- er åben for nye initiativer og udviklingsmuligheder
Du står ekstra stærkt, hvis du har erfaring fra lignende musikskolejob.
Ansættelsesvilkår og praktiske oplysninger
Ansættelsesgrad: 6 timer. Jobstart: 1. august. Første undervisningsdag: 15. august.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist tirsdag den 4. juni.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 10. juni. ml. kl. 10.00 – 15.30
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kulturskoleleder Jakob Weigand på telefon 61476148.
Du kan læse mere om os her: www.khtk.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
