Korleder til Herstedøster Kirke

Korleder til Herstedøster kirkes spirekor og børnekor med mulighed for babysalmesang

Herstedøster Kirke har et meget stort og spændende arbejde med forskellige kor. Du har nu muligheden for at blive en del af vores velfungerende team.

Vi søger en ny korleder til vores Spirekor og Børnekor. Spirekoret er for børn i 0.-1. klasse og Børnekoret for 2.-3. klasse. Vores nuværende korleder har desværre besluttet at stoppe pr. 1. august 2024 og vi søger derfor en musikalsk, glad og energisk person, som kan overtage rollen som korleder.

Vi forventer, at du har en musikalsk uddannelse i at undervise børnekor og både kan arbejde selvstændigt samt samarbejde med de andre to korledere, som er ansat. Korskolen har også juniorkor, ungdomskor og voksenkor, som varetages af to andre korledere.

Alle kor øver torsdag eftermiddag i Herstedøster kirkes menighedsgård. Derudover forventes det, at man deltager ca. 5-6 gange årligt ved arrangementer som familiegudstjenester og koncerter både i og udenfor huset.

Der gives også mulighed for at udvide stillingen med babysalmesang, som foregår torsdag formiddag. Korene starter torsdag d. 29. august.

Ansøgningsfrist: 10 august 2024

Der afholdes samtaler kort efter den 11 august 2024

Løn: efter aftale – fast månedsløn

Du kan i øvrigt læse meget mere om vores koraktiviteter på kirkens hjemmeside www.herstedosterkirke.dk

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte organist og leder af Korskolen Mia Engsager på tlf. 24241068 eller mail mieng@km.dk

Du bedes sende din ansøgning til formand for menighedsrådet Lars Lodberg på mail: LBL@km.dk