Korleder i Fællesklang Odense
Et af Danmarks største ungdomskor, Fællesklang Odense, søger ny korleder!
Foreningen, KFUM og KFUK i Odense, søger en ny korleder til koret, Fællesklang Odense. Fællesklang Odense er et rytmisk kor med omkring 100 sangere i alderen 18-35 år. Koret drives i det daglige af en korleder, en pianist, korets 10-15 frivillige samt bestyrelsen for KFUM og KFUK i Odense.
Din profil:
- Du har gerne erfaring med korledelse og indstudering ved hjælp af piano/klaver.
- Du besidder sangteknisk kunnen og formidling heraf.
- Du tager stærkt ejerskab, udviser lederskab og har naturlig autoritet.
- Du har godt humør og indgår nemt i samarbejdet med korets forskellige interessenter.
- Du har interesse i det inkluderende fællesskab, som koret er, og du har måske endda erfaring med det frivillige foreningsliv.
- Du kan se dig selv arbejde i og med et stærkt, værdibaseret fællesskab og foreningsliv.
Koret øver i løbet af en sæson (et halvår) hver tirsdag fra kl. 19-21 og holder ca. 3-4 koncerter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil ca. være 4 timer om ugen. Stillingen er lønnet og ønskes besat hurtigst muligt.
Du vil indgå i et mega fedt samarbejde med de frivillige i Fællesklang Odense, den lokale bestyrelse i KFUM og KFUK i Odense samt de andre korledere og frivillige i Fællesklangs kor, der er en del af børne- og ungdomsorganisationen, KFUM og KFUK i Danmark. Det vigtigste er, at du har en smittende begejstring for musik, kor og fællesskab.
Læs mere om Fællesklang som landsdækkende korkoncept: https://kfum-kfuk.dk/faellesklang/
Læs mere om foreningen, KFUM og KFUK i Odense: https://kfum-kfuk.dk/odense
Læs mere om landsbevægelsen, KFUM og KFUK i Danmark: https://kfum-kfuk.dk/
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt formand, Mathias Sebastian Rasmussen, på 31 69 66 25 / formand.odense@kfum-kfuk.dk og/eller næstformand Sofie Sehested Geisler på 31 33 90 47 / sofiesg.odense@kfum-kfuk.dk.
Ønsker du at søge stillingen, bedes du sende en mail til bestyrelsen.odense@kfum-kfuk.dk, hvori du helt kort beskriver din relevante erfaring og uddannelse samt din motivation for at søge stillingen.
Ansøgninger modtages hurtigst muligt, og jobsamtaler afholdes løbende.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien