Korleder Søges

Vi søger en ny korleder til vores Spirekor og Børnekor. Spirekoret er for børn i 0.-1. klasse og Børnekoret for 2.-3. klasse. Vores nuværende korleder har desværre besluttet at stoppe pr. 1. november 2023 og vi søger derfor en musikalsk, glad og energisk person, som kan overtage rollen som korleder.
Der gives også mulighed for at udvide stillingen med babysalmesang fra 2024.

Vi forventer, at du har en musikalsk uddannelse i at undervise børnekor og både kan arbejde selvstændigt samt samarbejde med de andre to korledere.

Alle kor øver torsdag eftermiddag i Herstedøster kirkes menighedsgård. Derudover forventes det, at man deltager ca. 5-6 gange årligt ved arrangementer som familie gudstjenester og koncerter både i og udenfor huset.

 

Ansøgningsfrist: 26.09.2023

Der afholdes samtaler i oktober måned.

 

Du kan i øvrigt læse meget mere om vores koraktiviteter på kirkens hjemmeside www.herstedosterkirke.dk

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte organist og leder af Korskolen Mia Engsager på tlf. 24241068 eller mail mieng@km.dk

Du bedes sende din ansøgning til kontaktpersonen for menighedsrådet Lars Lodberg på mail:  LBL@km.dk