korleder søges til AmaSing
Korleder søges til a cappella gruppen AmaSing
Poppel Allé 12, 2630 Tåstrup
Vokalgruppen AmaSing søger engageret korleder
Vi har eksisteret siden efteråret 2016, og søger nu en korleder som kan bringe os videre mod vores mål:
At blive vestegnens bedste a cappella gruppe!
Vi er p.t. 9 sangere, og vil meget gerne op på ca. 12-14 sangere, så vi er også på udkig efter de sidste brikker, nærmere betegnet flere herrer og et par dybe alter.
Vores repertoire spænder vidt, lige fra Michael Jackson, til Pentatonix, og Touché/Vocal Line - bare for at nævne nogle stykker. Vi er MEGET åbne overfor hvad det er vi synger og hvilken genre – dog bevæger vi os mest indenfor pop og populærmusik - kriteriet må være, at det er super tight og lyder for fedt!
Vores ambition er at ende ud med hver vores mikrofon, men det er vi slet ikke kommet til endnu. Og så skal vi ellers bare ud og synge til byfester, ferniseringer, julemarkeder, i storcentre, til indvielser og også egne koncerter, og skille os ud med et dynamisk sceneshow og ud over scenekanten attitude.
Vi er et forholdsvist nyt kor, så der vil være rig mulighed for at modulere og forme os og samtidig udvikle dig selv som korleder, dog foretrækker vi at du tidligere har arbejdet med a cappella.
Vi arbejder ud fra nodemateriale, men størstedelen af arbejdet foregår efter noderne er smidt. Vi forestiller os at du øver med os 1 gang om ugen, og så tager vi selv ud og synger de gigs vi nu får, eller det kan være at du er interesseret i en hel anden ordning, så sig endelig til.
Vi øver torsdag aften fra 19-21:30 i Tåstrup Kulturcenter, Poppel Allé, i fine lokaler med klaver og en lille café til vores pause.
Ansættelse og lønaftale afholdes af FOF Taastrup
Ansøgningsfrist: snarest
For yderligere oplysninger kontakt:
Sandie Johnson, sandie.i.johnson@gmail.com, tlf: 20 70 01 01
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien