Korleder søges til det rytmiske kor SAGA i Valby
Vil du være den nye korleder af SAGA? Vi er et rytmisk kor af tidligere sangere fra Sankt Annæ Gymnasiums kor, og leder efter en ny korleder, der kan starte hurtigst muligt.
Valby
SAGA er et ambitiøst 2 år gammelt kor, dannet af tidligere elever på Sankt Annæ Gymnasium. Vi har omkring 25 medlemmer fordelt på SSAATB, der synger i kor for at udvikle sig musikalsk, synge fede arrangementer, lave koncerter og have et godt fællesskab med andre der er glade for sang og musik. Et af korets medlemmer er en dygtig pianist, som står til rådighed ved klaveret til både korprøver og koncerter.
Koret er organiseret som en frivillig forening, og den daglige drift og administration varetages af en demokratisk valgt bestyrelse. Det er ligeledes bestyrelsen, der er ansvarlig for det primære samarbejde med dig som dirigent.
Vi søger en korleder, der:
- Er uddannet kordirigent og brænder for rytmisk musik og sang
- Er initiativrig og fuld af gode musikalske idéer som du gerne vil føre ud i livet
- Har lyst til at indgå et langsigtet samarbejde
Dine opgaver:
- Afvikling af ugentlige korprøver hver onsdag på Sankt Annæ Gymnasium i Valby i tidsrummet 18:30-21 i perioderne februar-maj og september-december
- Udvikling af korets repertoire og musikalske profil i samarbejde med nedsatte udvalg i koret.
- Udvikling af korets sangteknik og -færdigheder.
- Planlægning af minimum to årlige koncerter i samarbejde med bestyrelsen og et nedsat udvalg i koret - din rolle vil primært være den musikalske del
Løn og ansættelsesforhold:
Som korleder i SAGA bliver du betalt et fast honorar for korprøver og et fast honorar for koncerter, som aftales med udgangspunkt i den gældende overenskomst fra Dansk Musikerforbund. Honoraret indkluderer forberedelsestid. Datoer for korprøver og koncerter aftales i god tid.
Ansøgning og kontakt:
Send dit CV samt ansøgning til rytmisksaga@gmail.com senest onsdag d. 20. august kl. 12. Vedhæft gerne relevante referencer, hvis du ønsker. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte bestyrelsens forperson, Eva, på 26194876 eller skrive til ovenstående mail.
Vi indkalder de udvalgte kandidater til en prøvedirektion på cirka 45 minutter til en af vores korprøver. Prøvedirektioner og samtaler vil afholdes i september, med henblik på at ansætte vores nye korleder snarest muligt derefter, gerne pr. 1. oktober.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien