Korleder søges til Kulturskolen Ringkøbing-Skjern
Vi søger en ny korleder til Rindumkoret i Ringkøbing pr. 1/8-2025. Koret har fejret sit 60års jubilæum og er i stadig udvikling med fokus på flerstemmige satser i blandede genrer. Koret øver onsdag aften på Kulturskolen i Ringkøbing. Der lægges vægt på det sociale samvær i en hyggelig pause undervejs i korprøven. Sæsonen starter i slutningen af august og kører frem ca. til udgangen af april. Koret arrangerer selv koncerter og er også med i enkelte koncerter i Kulturskolen.
Koret har ca. 30 medlemmer. Der arbejdes løbende på rekruttering af nye medlemmer, så koret fremtidssikres. Det gøres f.eks. med åbne prøveaftener eller lignende.
Der er også mulighed for at samarbejde om akkompagnatør-opgaver, stemmetræning m.m. med Kulturskolens øvrige personale.
Hvis du har andre kompetencer, vi kan bruge i Kulturskolens fagtilbud, hører vi også gerne om dem.
Stillingen er på 5 timer om ugen.
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant uddannelse eller erfaring, der har klædt dig musikalsk og pædagogisk på
- brænder for at motivere, inspirere og samarbejde med voksne og altid har fokus på at møde mennesker med nysgerrighed, rummelighed, lydhørhed og god energi
- har en imødekommende, positiv og løsningsorienteret tilgang – du ser muligheder frem for begrænsninger
- tager ansvar og er en inspirerende og tydelig samarbejdspartner
- formår at udfordre status quo og være med til at skabe udvikling, også når det kræver ekstra mod
- har gode kommunikationsevner og kan arbejde struktureret
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med plads til kreativitet og initiativ og fokus på samarbejde
- En arbejdsplads, hvor du kan bruge dine evner til både at undervise og inspirere
Ansøgning og kontakt:
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål så kontakt enten Preben Frederiksen, kulturskoleleder på telefon 29 68 55 82 eller mail: preben.frederiksen@rksk.dk eller Tove Hjerrild Andersen, administrativ leder på tlf. 24 40 37 04 eller mail: tove.andersen@rksk.dk
Ansøgningsfrist: 01/06-2025
Link: Kulturskolen Ringkøbing-Skjern
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien