Korleder søges til lille seniorkor i Hvidovre

Seniorkor med 8-10 rutinerede sangere fordelt på 3 stemmer savner en korleder bag klaveret mandag eftermiddag fra september.

Risbjergsangerne mangler fra 5. september en korleder mandag eftermiddag kl. 16-17.40. Koret synger i Risbjergkirken i Hvidovre.

Vi ønsker en korleder, som kan lede koret fra klaveret, og som har lyst til at arbejde med seniorer på deres præmisser. Kormedlemmerne ønsker at vedligeholde deres færdigheder og glæde ved 3-stemmig korsang i en hyggelig atmosfære, og koret har tradition for at synge små koncerter f.eks. på plejehjem.
Risbjergsangerne har eksisteret siden 1980, og de fleste af deltagerne har været med lige siden. Der er pt 8-10 sangere, og repertoiret er salmer, viser, danske sange fra højskolesangbogen og lignende.

Vi forventer, at den nye korleder har relevant musikuddannelse fra konservatorium eller universitet (evt. er studerende).
Ansættelse sker på aftenskolevilkår hos AOF Hvidovre. Lønnen er pt 294,61 kr. pr. lektion + feriepenge. Hver mødegang er 2 lektioner.

Spørgsmål?

Ring eller skriv til skoleleder hos AOF Hvidovre Connie Wilhjelm på hvidovre@aof.dk eller telefon 36390000. Bemærk, at kontoret er lukket hele juli måned.

Ansøgning?

Send venligst en mail mærket "ansøgning korleder" med en kortfattet ansøgning og CV med oplysning om relevant uddannelse og erfaring til hvidovre@aof.dk hurtigst muligt og senest 1. august. Vi er dog klar til at indgå en aftale før sommerferien, hvis den rette kandidat viser sig.