Korleder søges til Uvelse Kirke

En stilling som korleder ved Uvelse Kirke er ledig pr. 1. august 2022.

Stillingen er på 8 timer pr. uge svarende til 416 timer på årsbasis.

Uvelse Kirke har et spændende korarbejde med 20 børn fordelt på spire- og børnekor.

Vi tilbyder en stilling som blandt andet omfatter:

  . ugentlige korprøver

  . deltagelse i familiegudstjenester

  . deltagelse i enkelte gudstjenester

  . samarbejde og kontakt med forældrene

Vi søger en korleder, der har erfaring med at arbejde med børn og som vil være med til at rekruttere nye korbørn.

Der er tilknyttet frivillige til korarbejdet til at hjælpe med at hente og bringe børnene til og fra skolen og hjælpe til ved arrangementer.

Ansættelse sker ved Uvelse Kirkes menighedsråd, og det primære arbejdssted vil være Kirkestræde 38, Uvelse, 3550 Slangerup

Ansættelse af en korleder vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO 10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 289.853 kr. – 423.631 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 297.285,00 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Lønnen kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønindplacering årligt ved 8 timer ugentligt vil som udgangspunkt udgøre 74.800 kr. (nutidskroner).

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formanden: Bente Præstiin mail: torben@mail.dk tlf. 20 66 94 74 eller kontaktperson: Niels Adamsen mail: langebjerghuset@gmail.com tlf. 22 76 37 11.

Ansøgning sendes til 7422fortrolig@sogn.dk senest den 25. maj 2022. Samtaler afholdes efter nærmere aftale.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.