Korleder til Kulturskolen Norddjurs
Norddjurskoret søger en engageret og dygtig korleder!
Norddjurskoret drives af Kulturskolen Norddjurs som er en dynamisk institution, der tilbyder en bred vifte af kulturelle aktiviteter og undervisningstilbud til børn, unge og voksne i Norddjurs Kommune. Vi lægger vægt på kreativitet, fællesskab og høj faglighed.
Er du uddannet musiker eller korleder, har en AM-uddannelse fra et af landets konservatorier, eller har en anden relevant baggrund inden for musik, fx fra universitetet? Har du egen bil og lyst til at lede et dynamisk og energisk kor? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om Norddjurskoret:
- Repertoire: Primært rytmisk musik indenfor popgenren, med både nyere musik som Andreas Odbjerg og Oh Land, samt klassikere som The Beatles.
- Arrangementer: 4-stemmige med god fordeling på stemmerne.
- Koncerter: 3-4 årlige koncerter, herunder mindst én julekoncert.
- Medlemmer: 40 medlemmer i et blandet kor med forskellige forudsætninger og en bred aldersfordeling.
- Øvetid: Hver anden uge, 2 timer pr. gang på Langhøjskolen i Vivild hvor der er klaver til rådighed.
Vi søger en korleder, der:
- Har god energi og godt humør.
- Kan skabe fart over feltet og sikre en livlig og engageret øveaften.
- Er i stand til at tilpasse arrangementer til korets niveau og sammensætning.
- Ønsker at sætte sit præg på koret og dets repertoire i samarbejde med korets medlemmer.
Praktiske oplysninger:
- Arbejdstid: 2,4 timer ugentligt.
- Transport: Egen bil er nødvendig.
- Ansættelsesforhold: Kulturskolen Norddjurs er arbejdsgiver
- Jobstart: 1. januar 2025.
- Samtaler: Forventes afholdt i løbet af uge 49.
- Løn og ansættelsesvilkår: Efter kvalifikationer og gældende overenskomst på musik- og kulturskoleområdet.
Ansøgningsfrist: 29. november 2024.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien