Korleder til Rigshospitalet

Vi søger en engageret og dygtig klaverspillende korleder med godt humør, lidt tålmodighed og som kan klare et kor med en vis musikalsk spændvidde.

Vi er et kor, der gerne vil løftes og lære, og vi håber, du vil både inspirere og udfordre os. Koret er et klassisk kor, der blev oprettet i 1996, og som gennem årene er vokset i størrelse og formåen.

Koret består af 25-30 entusiastiske sangere (sopran, alt, tenor og bas) med en stor aldersspredning, der øver hver mandag klokken 19:15 til 21:30 i kirken på Rigshospitalet. Repertoiret er alsidigt, primært klassisk, og spænder fra kirkemusik over danske og udenlandske sange og salmer til nyere musik.

Korprøverne aflønnes af Københavns Kommune til aftenskoletakst. En øveaften aflønnes med 3 lektioner (a 45 min.). Derudover honorerer vi tid anvendt til fremstilling af øvefiler, ekstra arbejde ved koncerter og stemmeprøver efter aftale. Vi afholder to koncerter om året - en sommerkoncert og en julekoncert. Vi opfører hvert år mindst ét større værk undertiden med solist(er) udefra.

Eksempler på værker sunget inden for de seneste ti år:

  • Heise: Sange
  • Fauré: Requiem
  • Højbye: Glasbjergene
  • Gade: Elverskud
  • Vivaldi: Gloria
  • Gounod: Ceciliemesse
  • Mendelssohn: Drei geistliche Lieder

Vi har, og primært i kirker, opført flere værker i samarbejde med bl.a. Kastrup Kammerkor, Reformerte Kirkes kor og Ringstedkoret. Ved større opførelser har vi indimellem hentet forstærkning fra bl.a. Niels Borksands koncertkor.

Ansættelse og lønaftale efter folkeoplysningsloven – koret er medlem af kor72.

Motiveret ansøgning sendes til Korets formand Jørgen Schou, j.schou46@gmail.com, der kan kontaktes, hvis der ønskes yderligere oplysninger:

Mail adresse:
j.schou46@gmail.com

  • Tiltrædelse: 15. april 2023
  • Ansøgningsfrist: 20. februar 2023