Kreativ multimediedesigner/SoMe-kommunikatør

Vi søger en kreativ multimediedesigner eller lignende til den digitale markedsføring af Lundsgaard Gods’ mange aktiviteter, herunder kulturarrangementer og koncerter

Vi søger en kreativ multimediedesigner eller lignende til den digitale markedsføring af Lundsgaard Gods’ mange aktiviteter som cafedrift, hotel, lokaleudlejning, møder og konferencer, kulturarrangementer og meget andet.

Du vil skulle drive og vedligeholde vores online profil, og du får ansvaret for løbende opgradering af godsets hjemmeside.

Du skal have lyst til at sætte dig ind i de mange forskellige aktiviteter på Lundsgaard Gods og til at tage ånden fra stedet med ind i den markedsføring som skal laves.

Arbejdsopgaver:

  • Vedligeholdelse og opdatering af vores hjemmeside
  • Implementere forbedringer af hjemmesidens design og funktionalitet
  • Skabe og redigere lækkert og engageret visuelt indhold, herunder tekst, billeder og videoer, til brug på vores sociale medieplatforme
  • Administrere og opdatere indhold på vores sociale medieplatforme for at engagere vores målgrupper
  • Samarbejde med godsejerparret og godsets koordinator for at sikre en sammenhængende og effektiv markedsføring af godsets samlede aktiviteter samt at medvirke til at udvikle en strategi for markedsføringen.
  • Udarbejde grafisk materiale (flyers, plakater og til SoMe)
  • Oprette billetsalg

Kvalifikationer:

  • Stor forståelse for sociale medieplatforme og tendenser og muligheder inden for digitale markedsføring
  • Erfaring med arbejde med hjemmesider, meget gerne også den tekniske del
  • Grafiske færdigheder og evnen til at skabe visuelt indhold af høj kvalitet
  • Gode skriftlige kommunikationsevner
  • Have en kreativitet og evne til at skabe indhold til sociale medier
  • Gerne erfaring med billed- og videoredigering samt kendskab til relevante værktøjer
  • Evnen til at arbejde selvstændigt
  • Lyst til at engagerer dig i godsets udvikling og bidrage kreativt hertil
  • Fleksibilitet med hensyn til arbejdstider

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på ca. 12 t. om ugen men med store udsving hen over året. Stillingen er med en høj grad af fleksibilitet og hjemmearbejde. 

Vi forestiller os, at du måske er studerende eller arbejder som freelancer. Du skal kunne komme på kontoret på Lundsgaard Gods i Kerteminde én dag om ugen á 4-6 timer, mens du i de resterende timer arbejder hjemme fra.

Lønnen vil blive fastlagt ud fra kvalifikationer og erfaring.

Ansøgning:
Hvis du er interesseret i stillingen som multimediedesigner ved Lundsgaard Gods, bedes du sende din ansøgning samt CV via mail til kultur@anexet.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag 7. august 2023. Samtalerne gennemføres hurtigst mulig efter ansøgningsfristen.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte godsets koordinator, Mia Holm, på mia@lundsgaardgods.d eller 6154 3311

 

Læs mere om Lundsgaard Gods på www.lundsgaardgods.dk