Kreativ musiklærer
1.-4. klasse (halvtidsstilling)
Vigersted
Er du musiklærer med stort M? Kan du undervise motiverende og engageret i Musik? Og er du velfunderet og brænder for faget og forstår at inspirere og motivere eleverne?
Vi søger en musiklærer – til Vigersted Skole. Stillingen er placeret i vores afdeling fra 0. – 5. kl, hvor du næste skoleår vil være musiklærer for 1. - 4. klasse. Undervisningen er til næste skoleår placeret på 3 dage.
Vigersted Skole er en skole med fokus på udvikling – og er inde i en forandringsproces både i forhold til den faglige udvikling og kulturen. Vi arbejder med at styrke elevernes motivation, læring og virkelyst, og vi har på skolen stort fokus på udvikling af positive læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi forventer, at du i lighed med resten af medarbejdergruppen er meget engageret og involveret i udviklingen, og at du aktivt bidrager til den fælles proces. Vi arbejder med at se udviklingspotentialet i alle børn og rykke dem til at blive endnu dygtigere. Derfor har vi bl.a. indført periodelæste fag, så i stedet for 2 musiktimer hele året, vil klasserne have 4 musiktimer i et halvt år. Der ud over arbejder vi med holddeling.
Vi ønsker, at du kan
- har en læreruddannelse eller tilsvarende kompetencer
- motivere og engagere eleverne
- skabe virkelyst og trivsel gennem tydelig klasseledelse
- arbejder med en kreativ, praktisk og eksperimenterende undervisning
- udstråle empati og glæde ved samværet med skolens elever
- arbejde anerkendende og inkluderende
- arbejde engageret i teams på flere niveauer
- sætte dine meninger i spil i den fælles udvikling af skolen
Vi tilbyder
- et spændende, udfordrende og kreativt undervisningsmiljø med udviklingsmuligheder
- en skole, der vægter fagligheden højt
- faglig kvalificering
- samarbejde med kommunens musikskole
- inspirerende fysiske rammer
- engagerede kolleger
- personligt og kollektivt handle- og råderum
- en skole, der vægter kollegialt samvær
- elever, der kan lide deres skole
- en skole, der har en positiv og aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse med positivt engagement og opbakning
- ledelse tæt på elevernes læring
Skolen
Vigersted Skole er beliggende ca. 10 kilometer nord for Ringsted i landsbyen Vigersted, med gode muligheder for inddragelse af naturen.
Til skolen er der gode offentlige transport muligheder til fra Roskilde og Ringsted, som er tilpasset skolens ringetider.
Vigersted Skole har ca. 270 elever i 0. – 9 klasse, samt en centerafdeling for børn med autismespektrum-forstyrrelse.
Der er en lokal arbejdstidsaftale i Ringsted, som bl.a. giver mulighed for at lægge noget af sin forberedelsestid hjemme.
Vigersted Skoles samlede personale er på cirka 65 personer.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til skoleleder Annette Hjorth (3162 7602) eller viceskoleleder Thomas Kløve Panzio (3162 7603).
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. juni 2021.
Se evt. vores hjemmeside www.vigersted-skole.dk.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien