Kruses Gymnasium søger en Musiklærer
Kruses Gymnasium søger en kandidat med musik og et andet gymnasiefag til en stilling som kombinerer gymnasieundervisning og kor- og orkesteraktiviteter. Ansættelsen er med start 1. august 2022. Pædagogikum er en fordel, men ikke et krav.
Farum
Hvem er vi?
Kruses Gymnasium er en del af Marie Kruses Skole, der er en privatskole med STX, HF, grundskole og SFO. Vi har over 1.150 elever og 110 lærere, heraf over 400 gymnasieelever og 40 gymnasielærere. Vores elever hører til blandt landets allerdygtigste og mest motiverede.
Vi søger en person, der
- brænder for lærergerningen og laver varierende undervisning af høj kvalitet, der udfordrer alle typer af elever.
- vil være med til at opbygge et levende musikmiljø på hele skolen med kor og orkestre på tværs af skolens afdelinger.
- kan lede kor og orkestre og med glæde og musikalitet engagere, samle og fastholde andre omkring musikken.
- kan spille brugsklaver og har lyst til at spille til fællessamlinger.
- ser læring som en proces, hvor alle, der gør en indsats, kan blive dygtige og som igennem en positiv og imødekommende tilgang flytter andre fagligt, kreativt og menneskeligt.
- er fagligt kreativ, modig og prøver nye veje i sin undervisning.
- er løbende i proces og samarbejder og erfaringsudveksler med kolleger og søger inspiration i de faglige og kreative miljøer.
- er en holdspiller, der arbejder sammen med alle skolens ansatte om at drive en skole.
Vi tilbyder
- en velfungerende skole, hvor alle bliver set og hørt, og hvor anerkendelse, gensidig respekt og godt humør er vigtige pejlemærker.
- et stort lærerkollegium, der dækker både grundskole og gymnasium, med gode kolleger, stor aldersspredning, og hvor der er et væld af sociale aktiviteter.
- fokus på pædagogisk udvikling og på udvikling af lærerrollen med gode muligheder for efteruddannelse.
- gode arbejdsvilkår med stor fleksibilitet, medindflydelse og sammenhængende tid til at udvikle og forberede undervisning.
Ansøgning
Motiveret ansøgning samt eksamenspapirer og CV indsendes til gymnasiejob.dk.
Ansøgningsfristen er fredag d. 1. april.På mks.dk kan du læse mere om Kruses Gymnasium. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicerektor Anders Lassen på al@mks.dk eller 44 34 62 09.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien