Kultur- og fritidskonsulent

Brænder du for kultur? Er du god til at sætte nye initiativer i gang? Har du let ved at skabe netværk, og trives du i rollen som sparringspartner for borgere, aktører, og foreninger? – så er du måske vores nye medarbejder i Team Kultur og Fritid.

Om jobbet

 

Team Kultur og Fritid består ud over teamlederen af seks medarbejdere, der arbejder med forskellige opgaver inden for følgende indsatsområder: Branding- og bosætning, kultur, kulturarv, folkeoplysning og fritidsliv, naturformidling og friluftsliv, samt landdistriktsudvikling. Teamets overordnede fokus er at skabe rammer og oplevelser, der giver værdi for kommunens borgere og turister. Teamet består af engagerede kolleger, der holder af en uformel omgangstone.

Arbejdssted: Otterup Rådhus

Vi tilbyder en stilling, hvor der er stor variation i arbejdsopgaverne. Blandt andet omfatter opgaverne:

  • Samarbejde og sparring med kulturaktører
  • At være koordinator og samarbejdspartner for det lokale kunstudvalg
  • Medvirken ved udvikling, understøttelse og afholdelse af diverse events og kulturtilbud
  • Sagsbehandling. Herunder fordeling af puljemidler
  • Kommunikationsopgaver. Herunder pressemeddelelser, Facebook-formidling og taler
  • Administrative opgaver. Herunder fordeling af områdets midler
  • At være med til at udmønte kommunens Kultur- og Fritidspolitik.

Der vil være mulighed for, at du kan sætte dit eget præg på stillingen, som er en fuldtidsstilling.

Kultur og Fritid er placeret i Plan- og Kulturafdelingen, som er en del af forvaltningen Teknik, Erhverv og Kultur. Vi arbejder ud fra de besluttede værdinormer i Nordfyns Kommune: "Ordentlighed, Åbenhed, Troværdighed og Synlighed". Vi er stolte af værdierne og insisterer på, at de skal kunne mærkes og ses i det daglige arbejde.

Du kan læse mere om kultur- og fritidsområdet i Nordfyns Kommune her: https://www.nordfynskommune.dk/Borger/Kultur-og-fritid

Om dig
Vi søger en medarbejder med erfaring i at samarbejde med kulturaktører og med en relevant videregående uddannelse som f.eks. kulturformidler eller du har en humanistisk uddannelse.
 
Som person er du engageret, idérig og udadvendt. Du har let ved at skabe netværk, og det er helt naturligt for dig, at projekter løftes i et tæt samspil med borgere, kulturaktører og kolleger. Du kan samtidig arbejde selvstændigt og struktureret, og du trives i en omskiftelige hverdag samt i en politisk styret organisation. Du er god til at kommunikere, såvel mundtligt som skriftligt. Det er et plus, hvis du har erfaring med at søge projektmidler og med at forberede sager til politisk behandling.

Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Lise Dilling-Nielsen, Teamleder for Kultur og Fritid, tlf. 24 64 95 24
  • Åse Nielsen, Plan- og Kulturchef, tlf. 21 52 36 83

Telefonerne er dog lukkede mellem jul og nytår.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest mandag den 11. januar 2021.

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 21. januar 2021.
Stillingen ønskes besat 1. marts 2021 eller snarest muligt.