Lærer i rytmisk klaver og sammenspil
Tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest derefter, ansættelsesgrad 12/37 med mulighed for flere timer på længere sigt, ansøgningsfrist fredag d. 1/10 kl. 12.00.
Halsnæs
Tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest derefter, ansættelsesgrad 12/37 med mulighed for flere timer på længere sigt, ansøgningsfrist fredag d. 1/10 kl. 12.00.
Lærer til rytmisk klaver og sammenspil i Halsnæs Musikskole
Musikskolen søger en dygtig, kreativ og engageret lærer inden for faget rytmisk klaver og sammenspil. Vi ønsker en lærer, der har brede kompetencer inden for faget klaverundervisning og samtidig kan undervise i rytmisk sammenspil og udvikle sammenspilstilbuddene. Stillingen er på ca. 12/37 timer pr. uge fordelt på undervisning, planlægning og andre arbejdsopgaver med mulighed for flere timer på længere sigt. Stillingen ønskes besat pr. 1. november eller snarest derefter. Det tilstræbes at lægge undervisningen samlet på én dag.
Halsnæs Musikskole er en musisk og kreativ undervisningsinstitution, der tilbyder undervisning i en bred vifte af fag inden for musik til børn og unge i Halsnæs Kommune. Musikskolen har ca. 350 aktivitetselever, 15 lærere samt en administration på 2 fastansatte medarbejdere. Musikskolen er organisatorisk en aktiv del af Unge- og Kulturcentret (UKC), der også huser Billedskole, Klub, Ungdomsskole og 10. klasse.
Dine primære opgaver vil være at undervise i rytmisk klaver og sammenspil og udvikle sammenspilstilbuddene sammen med de øvrige lærere.
Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet og gode relationer til elever og forældre i alle vores tilbud og på alle niveauer. Musikskolen skal være et godt og rart sted at være, der skal være en god stemning og en åben og inkluderende dialog med plads til at afprøve nye idéer. Dette gælder både i forhold til eleverne, såvel som i samarbejdet mellem de ansatte og samarbejdspartnerne i kommunen.
Vi forventer at du
- Har blik for det gode samarbejde med dine kollegaer omkring undervisning og øvrige aktiviteter i musikskolen.
- Ser det som en selvfølgelighed at være velforberedt og struktureret omkring dit arbejde.
- Ser det som en naturlig opgave at have en god dialog med dine elever og deres forældre.
- Har en relevant musiskpædagogisk uddannelse.
- Har erfaring med undervisning af børn og unge samt erfaring med solo undervisning og sammenspilsundervisning.
- Er kreativ, iderig og har sans for at se nye muligheder.
- Er stabil og med sans for humor.
Undervisningskompetencer i andre fag er en fordel, men det er ingen forudsætning for at søge stillingen. Det kan fx være musikproduktion, kompagnon, Musikbase, (0.- 3. klasse hold) eller brass.
Vi tilbyder
- Et alsidigt job med stor indflydelse på den faglige og pædagogiske udvikling af fagområderne.
- Dygtige og engagerede kolleger.
- Mulighed for højere timetal på længere sigt.
- Mulighed for spændende samarbejdsprojekter og udviklingsprojekter.
- En meget natursmuk kommune med kort afstand til strand og hav.
Løn- og ansættelsesforhold
Du vil referere til musikskolelederen i Halsnæs Musikskole og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Ansættelsen er i Halsnæs Musikskole med undervisning fortrinsvis i Frederiksværk, men andre byer i kommunen kan også komme på tale. Der må påregnes perioder med skiftende arbejdstider.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Kenneth Horsbrugh, tlf.: 23 45 34 19.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 1. oktober kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien