Lærer søges til Ådum Børneunivers
Ådum Børneunivers har pr.1.maj eller snarest herefter en stilling ledig. Stillingen ønskes besat med en underviser, der har kompetencer i fagene musik og dansk.
Har ovenstående vakt din nysgerrighed – så læs videre.
Lidt om os:
Ådum Børneunivers er en lille skole beliggende i det vestjyske i nærheden af Tarm. Vi er en Helhed, hvilket vil sige, at vi har skole, SFO, børnehave og vuggestue på samme matrikel. I skolen er der ca. 70 dejlige børn fordelt på årgangene 0.-6. klasse. SFO benyttes af ca. 20 børn. I vores børnehave/vuggestue trives ca. 40 børn.
Vi kan tilbyde arbejdsrum og fællesskab med 8 undervisere. Du vil opleve et tæt samarbejde, hvor alle hjælper og støtter hinanden.
Du vil møde vores pedel, sekretær og vores rengøringsassistent.
I SFO, børnehave og vuggestue arbejder ca. 12 medarbejdere.
Vi har en aktiv forældrekreds, der står sammen om hele Børneuniverset.
Vi har gode udenoms arealer, som vi er stolte af. Bl.a. en Multibane, en Tarzansti, en Bålhytte og en Fitnessbane. Disse benyttes flittigt af eleverne i pauserne og af sognet uden for skoletid.
Vi kan tilbyde en stilling på ca. 29 timer ugentlig.
Lidt om dig:
- Du er en habil musiklærer.
- Du mestrer et eller flere instrumenter, så du kan akkompagnere i musikundervisningen og til fællessamling for alle elever.
- Du brænder for danskfaget.
- Du er robust
- Du er en tydelig rammesætter.
- Du mestrer relations arbejdet.
- Du er rummelig.
- Du har humor og humør.
- Du er samvittighedsfuld og fleksibel.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til hjælpeprogrammer til blandt andet ordblinde elever.
Kan du ud over musik og dansk undervise i engelsk og N/T, kan disse fag også komme på tale.
Kan du se dig selv i en stilling hos os, så tøv ikke med at sende din ansøgning til Ådum Børneunivers senest den 05.04.2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest herefter. Vil du vide mere om stillingen så kontakt gerne Helhedsleder Helle Grønkjær på tlf. 99742523/ 51294019.
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” herunder. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i pdf eller docx format.