Lærer til dansk samt de kreative fag søges til Egholmskolen
Har du lyst til at arbejde på Egholmskolen med de skønneste børn, og har du kompetencer indenfor dansk samt madkundskab, musik eller billedkunst, så er det lige dig vi søger. Vi står næste skoleår og mangler en lærer på 6. årgang, der kan varetage dansk i én klasse og samtidig har lyst til at undervise i madkundskab, musik eller billedkunst.
Det er vigtigt for os, at alle på skolen tager ansvar for det gode lærings- og arbejdsmiljø.
Læringsfællesskaber er en grundtanke i vores måde at organisere os på, og vi lægger derfor stor vægt på fælles forberedelse og på at udvikle hinandens styrker og kompetencer gennem vidensdeling og faglig sparring.
På Egholmskolen sætter vi eleven i centrum for egen læring og udvikling. Vi arbejder med udgangspunkt i elevens ressourcer og tror på, at læring og trivsel er hinandens forudsætninger.
Vi har brug for, at du:
- har stærke relationskompetencer
- ser muligheder for udvikling hos alle elever, og har ambitioner på elevernes vegne
- kan samarbejde og ser teamet som den stærke kerne
- ser klasse- og årgangsfælleskabet som et værdifuldt fundament for læringsaktiviteterne
Vi tilbyder:
- et godt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme kolleger og arbejdsomme elever
- stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdsdagen
- et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
- en skole 100m fra Vallensbæk Station – og 19 min. fra Hovedbanegården
Du er velkommen til at kontakte udskolingsleder- Jakob Fryd 2479 6695. Har du lyst til at komme og få en rundvisning finder vi gerne tid til det.
Besøg gerne vores hjemmeside på www.egholmskolen.dk
Ansøgningsfrist: 15. juni kl. 12.00. Ansættelse pr 1. august 2022.
Samtaler afholdes løbende – vi glæder os til at høre fra dig.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.