Lærer til indskolingen i specialafdelingen

Er du til musik, bevægelse og tal?

Tingagerskolen søger en dygtig og robust lærer til indskolingen i specialafdelingen på Tingagerskolen

Til en fast stilling søger Tingagerskolen en engageret og initiativrig lærer pr. 1. december 2021 (37 t/uge), som har lyst til at indgå i et professionelt tæt forpligtende samarbejde med elever og voksne.

Tingagerskolen er en kommunal folkeskole i Faaborg Midtfyn Kommune med ca. 500 elever og en SFO med ca. 70 elever. Skolen er opbygget med 1 spor i 0.-6. årgang og 3 spor i 7.-10. årgang.
Til skolen er der tilknyttet en specialklasserække for ca. 80 elever med bl.a. generelle indlæringsvanskeligheder og socio-emotionelle problemstillinger.

Tingagerskolen er en udviklingsorienteret og fleksibel skole, der gerne vil:

  • Gå foran
  • Tage initiativer
  • Udfordre sig selv
  • Være nyskabende

Arbejdsopgaver/område:
Du skal være en del af indskolingen i specialklasseafdelingen med linjefag i musik, matematik og idræt. Stillingen indeholder delt klasselærerfunktion.

Vi forventer, at du:

  • Er rummelig og inkluderende i et anerkendende ståsted
  • Er tydelig og struktureret
  • Er omstillingsparat i en skole i bevægelse
  • Er nysgerrig, undersøgende og kritisk forholder dig til egen undervisningspraksis
  • Er en udpræget teamplayer og agerer loyalt overfor trufne beslutninger
  • Kan arbejde med differentieret undervisning i udpræget grad
  • Besidder relations kompetencer

Tingagerskolen kan tilbyde en arbejdsplads:

  • I et inspirerende og engageret arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dig pædagogisk, fagligt og personligt
  • Hvor teamsamarbejdet og LP-arbejdet er krumtappen
  • Hvor AKT og inklusionsopgaven ses som et løft af undervisningen
  • Hvor du får gode kolleger, som du skal arbejde tæt sammen med
  • Hvor du får en indholdsrig og afvekslende arbejdsdag
  • Hvor der er et tæt samarbejde mellem almen skolen og specialafdelingen
  • Nyrenoveret skole

Du bliver budt velkommen af en meget åben og velfungerende personalegruppe, søde og læringsparate elever samt en engageret forældrekreds og skolebestyrelse.

Har du lyst til at vide mere, så se skolens hjemmeside www.tingagerskolen.aula.dk.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler afholdes den 26. oktober 2021