Lærer til matematik, musik og undervisning af ukrainske unge til Nørrevangsskolen
Nørrevangsskolen søger en lærer, som brænder for folkeskolen, og som tror på det bedste i alle mennesker. Vi søger en lærer til en fast stilling på fuld tid.
Randers
Kan du lide at gøre en forskel for børn, og brænder du for at uddanne fremtidens borgere? Ser du muligheder frem for begrænsninger? Så er det dig, vi mangler.
Da en af vores dygtige lærere har fået nyt job, søger vi en matematiklærer til en af vores 8. klasser. Herudover vil der i skemaet være musik på 2. og 3. årgang.
Resten af skemaet vil være i klasserne med nyankomne ukrainske unge. Vi kunne her godt bruge en lærer, som kan undervise i naturfagene Geo, Bio og fysik.
Fra skoleåret 21-22 er vi blevet certificeret idrætsprofil skole, og dette betyder b.la, at vi har 5 idrætstimer på hver årgang, og at bevægelse skal være en fast del af elevernes hverdag i alle fag.
Vi er en skole med en særdeles engageret og faglig kompetent medarbejdergruppe, der vil støtte positivt og konstruktivt op omkring de opgaver, du vil møde. Arbejdsmiljøet er åbent og respektfuldt, præget af engagement med udvikling for øje. Omgangstonen er begejstret, hjælpsom og humoristisk.
Du skal have en faglig baggrund, der kan kvalificere skolens ambition om at opretholde et højt fagligt niveau, og viden om, hvordan børns læring bedst støttes. Du skal som lærer have en god indsigt og forståelse for elevernes læringsforudsætninger, så du kan skabe undervisningssituationer, der øger fagligheden og de sociale kompetencer hos det enkelte barn.
Nørrevangsskolen er en alm. folkeskole der ligger lige midt i nordbyen af Randers.
Randers kommunes Team Danmark talentklasser er en fast del af vores skole.
Yderligere oplysninger
Du kan finde oplysninger om skolen på www.noerrevangsskolen.dk.
Det vil være en stor fordel at besøge skolen, eller som et minimum tage kontakt til skolen, inden du sender din ansøgning. Skoleleder Martin Hyldgaard kan kontaktes på telefon 89 15 43 79 eller mobil 29 72 52 25, Viceskoleleder Knud Bendixen kan kontaktes på telefon 89 15 43 78 for yderligere informationer inden du sender din ansøgning.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 6. juni 2022. Ansøgningen sendes via officielt link på Randers Kommunes hjemmeside.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Stillingen er omfattet af reglerne for 3 måneders prøvetid.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
