Leder
Er du dedikeret til kultur for børn, unge og voksne? Og har du lyst til som leder og central frontfigur at medvirke til den videre konsolidering og udvikling af Bornholms Kulturskole?
Leder til Bornholms Kulturskole
Besættes pr.
01-02-2021
Er du dedikeret til kultur for børn, unge og voksne? Og har du lyst til som leder og central frontfigur at medvirke til den videre konsolidering og udvikling af Bornholms Kulturskole?
Vi søger en leder, der har en faglig indsigt i Kulturskolens kerneopgaver og som har passion for at lede en gruppe dygtige fagspecialister, så de lykkes bedst muligt i det daglige. Du skal kunne sætte retning for medarbejderne og indgå i arbejdet med udvikling af Kulturskolen og dens kommende nye rammer i Byens Hus i Rønne. Du skal også aktivt sætte Kulturskolen i spil på kulturområdet på Bornholm og gerne være med til at styrke det samlede bornholmske kulturliv sammen med øens mange andre aktører.
Du skal kunne kommunikere udadtil i forhold til borgerne, samarbejdspartnere og pressen og ikke mindst sikre en målrettet og effektiv ledelse af Kulturskolen.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med kompetente medarbejdere, skolens tre koordinatorer samt med de øvrige ledere i Center for Natur, Miljø og Fritid. Du vil også skulle indgå i planarbejdet med at etablere ”Byens Hus” i Rønne – et socialt og kulturelt mødested for Rønnes borgere og byens besøgende. Drømmen for stedet er et levende hus med aktiviteter og liv fra tidlig morgen til sen aften.
Du får ansvaret for ca. 21 medarbejdere med hver deres kompetencer inden for hver deres faglighed, som overordnet er delt op i 4 områder – Billedkunst, Drama, Musik og Skriveværksted.
Som leder på Kulturskolen skal du sikre den daglige drift og bidrage til, at Kulturskolen er en god platform for læring og et trygt sted at komme. Kulturskolen er i en tid med forandringer, og der er en bred vifte af forskellige fagområder. Det er derfor en forudsætning, at du kan have et overordnet overblik, uden at miste interessen og fokus for den enkelte.
Det er en forudsætning, at du kan prioritere dine og områdets opgaver samt økonomi. Der vil være mulighed for, at du kan sætte dit individuelle præg på stillingen, men du skal som udgangspunkt have lyst til at arbejde i en politisk styret organisation og være indstillet på et tæt samarbejde med øvrige ledere og medarbejdere i centeret.
Om Bornholms Kulturskole
Bornholms Kulturskole har egen bygning med administration og undervisning centralt i Rønne. Der undervises desuden decentralt. Skolen har ca. 500 elever fra cirka 6 til 80 år.
Musikskolen tilbyder rytmikundervisning, sang- og instrumentalundervisning i stort set alle fag, orkestre og andet sammenspil. Skolen har desuden en talentlinje og et tæt samarbejde med MGK Sjælland og talentsamarbejdet i Region Sjælland.
Billedskolen tilbyder undervisning på faste hold og på korte kurser. Skolen har et tæt samarbejde med det bornholmske museums- og udstillingsmiljø og har undervisningslokaler i Dams Gaard.
Dramaskolen tilbyder undervisning i tre faste hold og har undervisningslokale på Rønne Teater, men ultimo 2020 flytter undervisningen til Dams Gaard.
Skriveværkstedet er for alle med forfatterdrømmer. Eleverne mødes mandage på Dams Gaard.
Vi forventer af dig
- en relevant videregående uddannelse
- erfaring fra økonomi og budgetarbejde
- erfaring fra lignende job og stærke kompetencer indenfor daglig ledelse
- erfaring fra at arbejde med kulturaktiviteter og kulturuddannelse for børn og unge
- evnen til at have mange bolde i luften - og lande dem
- du er åben og imødekommende overfor forandringer
- har en personlig indlevelsesevne og kan indgå i relationer med mange forskellige mennesker
- Vi lægger vægt på, at du kan sætte en dagsorden i forhold til retningen for den enkelte medarbejder og for området
- har lyst til udvikling både i forhold til medarbejdere og borgere
- er villig til at gå forrest
- er ansvarsbevidst og følger op på tingene
- er god til at skabe en god stemning med gensidig respekt
- er fleksibel
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende job i et godt og uformelt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling
- Du indgår i en velfungerende, engageret og ambitiøs leder- og medarbejdergruppe med stor erfaring
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen ønskes besat pr. 01-02-2021 eller snarest derefter.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 04-01-2021.
Ansættelsessamtaler planlægges gennemført over to runder henholdsvis den 19-01-2021 og 22-01-2021. Kandidater, der udvælges til anden samtalerunde, vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Lyng Johansen Bojesen på 56922059 eller 30181415.
Ledelse i Bornholms Regionskommune
I Bornholms Regionskommune har vi tre ledelsesværdier: #Vi vil borgerne #Vi sætter retning #Vi leder sammen, som er fælles pejlemærker for alle vores ledere. Værdierne styrker fællesskabet på tværs af vores centre og gør det tydeligt for os selv og vores omverden, hvad vi står for. Sammen med centrenes kerneopgavebeskrivelser og de enkelte lederes personlige ledelsesgrundlag danner ledelsesværdierne et stærkt fælles grundlag for at lede og drive udviklingen i Bornholms Regionskommune.
Du kan læse centerchef Louise Lyng Bojesens personlige ledelsesgrundlag på brk.dk
Center for Natur, Miljø og Fritid
Center for Natur, Miljø og Fritid udvikler og formidler muligheder for et sundt og aktivt liv på Bornholm, baseret på bæredygtighed, tryghed og fælles oplevelser. Center for Natur, Miljø og Fritid har til formål at varetage og administrere love og bestemmelser indenfor, teknik, beredskab, natur, miljø og fritid rettet mod borgere og virksomheder. Centret tilbyder velfærd, viden og oplevelser på bibliotekerne, idrætsfaciliteterne og Kulturskolen.
Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.
På brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.
Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz
Læs mere på næstestopbornholm.dk
Ansøgningsfrist
04-01-2021 23:59