Lejre Musikskole søger rytmiklærer til barselsvikariat
Lejre Musikskole søger rytmiklærer til barselsvikariat
Skolevej 12, 1., 4330 Hvalsø
Om jobbet
Lejre Musikskoles rytmikteam søger en ny kollega. Vi er kreative og engagerede rytmiklærere, der sammen har et stærkt lærerteam. Vi søger en lærer med en solid pædagogisk forståelse og en stærk passion for børns læring og musikalske udfoldelse. Med andre ord… du skal elske musik og brænde for at undervise.
Lejre Kommune har et stærkt fokus på børnekultur, som bl.a. kan ses i kommunens børnekulturprogram, Dronten, hvor musikskolen spiller en væsentlig rolle. Se mere om Dronten på www.dronten.dk. Kreativitet og skabende processer er omdrejningspunktet i Dronten og du vil få mulighed for at blive en del af en indsats med et vidtrækkende perspektiv og vil indgå i et fag-team der brænder for den fortsatte udvikling af en storstilet børnekulturel indsats.
Timerne består af undervisning inden for hele rytmikområdet; de yngste 0-5 årige, børnehaveklasser i kompagnon med folkeskolens lærere og rytmikhold for 1.-3. kl.
Om dig
Vi søger en lærer der har et solidt kendskab til, samt erfaring inden for rytmikområdet, brænder for pædagogisk udvikling og kan indgå i mange forskellige relationer og samarbejder. Vi søger en lærer med en solid faglighed, som også tør træde ”skævt” og tænke nyt.
Om os
Lejre Musikskole er en decentral skole og undervisningen foregår ude på kommunens folkeskoler og børnehaver.
Vi har et lærerteam på ca. 30 lærere; alle med høj musisk og pædagogisk faglighed samt, for en stor dels vedkommende, et professionelt musisk virke ved siden af musikskolen. Vi har fokus på en kreativ skabende tilgang til undervisningen og en kultur der bygger på åbenhed, tillid, plads til at tage chancer og tænke skævt og nyt.
Løn og ansættelse
Der er i alt omkring 30/37 timer i stillingen. En del af timerne er ledige til ansættelse fra d.d., mens nogen af timerne vil skulle besættes fra januar/februar. Stillingen kan deles mellem flere ansøgere, så er du interesseret i hele stillingen eller dele af den, så kontakt os endelig for mere info eller send en ansøgning med dine muligheder. Da en stor del af timerne er et barselsvikariat, vil vikariatet for disse timer følge barslen.
For yderligere oplysninger, kontakt souschef Sonja Eliassen, 2118 5644 / soel@lejre.dk
Ønsker du at søge stillingen, skal du søge via linket senest d. 30. december 2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler foregår i uge 2, 2022.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Lejre Musikskole søger rytmiklærer til barselsvikariat - Lejre Kommune
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien