Litteraturformidler og Vikar til udlånsvagter og litteraturformidling
Litteratur og læsning spiller en central og bærende rolle i Solrød, når vi sammen med vores borgere skaber et levende bibliotek og kulturhus.
Vi søger derfor en iderig og dygtig formidler, som skal udvikle litteraturaktiviteter til - og med - Solrøds borgere.
Solrød Bibliotek og Kulturhus søger stærk litteraturformidler med passion for formidling - samt vikar til udlåns- og formidlingsarbejde
Litteratur og læsning spiller en central og bærende rolle i Solrød, når vi sammen med vores borgere skaber et levende bibliotek og kulturhus.
Vi søger derfor en iderig og dygtig formidler, som skal udvikle litteraturaktiviteter til - og med - Solrøds borgere.
Du bliver en del af et levende bibliotek og kulturhus, som involverer og skaber litteratur- og kulturaktiviteter sammen med og til borgerne og understøtter dem i at lave egne aktiviteter på DIT Bibliotek og Kulturhus. DIT: DO IT TOGETHER er vores afsæt i Solrød.
Vi vil gerne fortsætte vores gode udvikling som borgernes kulturhus og være det lokale samlingspunkt for litteratur, kulturelle arrangementer, liv, inspiration og fællesskaber.
I tæt samarbejde med vores anden litteraturformidler skal du igangsætte nye indsatser og udvikle eksisterende tilbud til alle målgrupper– både hvad angår kulturaktiviteter og litteraturformidling.
I har hvert jeres målgruppefokus. Men supplerer hinanden og samarbejder. Dit fokus bliver primært på unge, voksne og ældre i din litteraturformidling og på børn og unge, når du udvikler og afholder kultur- og læringsaktiviteter.
Du skal have et særligt blik for at udvikle og skabe litteratur -og læringsaktiviteter på digitale platforme (fx forfattersamtaler på Facebook, interaktive læsegrupper, digitale læringsforløb for skoler mv.).
Dine opgaver:
- Litteraturformidling for alle – men vægt på litteraturformidling til unge, voksne og ældre
- Udvikle og afholde litterære og kulturelle formidlingsaktiviteter til både børn, unge og voksne (fx bogcafeer, booktalks, læsekredse, skriveworkshops, afvikling af aktiviteter i samarbejde med projektgrupperne for ”Vi læser for sjov” og ”Mærk Litteraturen”).
- Udlånsvagter hvor du passioneret formidler litteratur og kultur i alle formater og til alle målgrupper.
- Litterære udstillinger i biblioteksrummet og andre relevante lokaliteter i kommunen, som formidler vores fysiske og digitale titler på en interessant, nyskabende og gerne interaktiv måde.
- Redaktør på vores hjemmeside, hvor du i særlig grad skal skabe indhold med litterært fokus
- Solrød Bibliotek og Kulturhus har pt. to projekter, som er støttet op af Slots- og Kulturstyrelsen. Vi er midt i Læselystprojektet ”Vi læser for sjov” i samarbejde med SFO’er i Solrød. I sommeren 2021 påbegynder vi projektet ”Mærk litteraturen” som har til formål at skabe litteraturformidling til demensramte borgere. Du vil have mulighed for at blive del af det projektarbejde.
- Kulturvagter hvor du afholder kulturaktiviteter (foredrag, teaterforestillinger mv.).
- Med afsæt i data og statistik skal du indkøbe, kassere og trimme materialer i voksensamlingen, så den kan danne grundlag for spændende litteraturformidling og understøtte og stimulere borgernes læselyst.
- Udarbejdelse af grafisk materiale til alle vores digitale platforme (hjemmeside, digitale skærme og Facebook).
- Ansvarlig for vores Bogen Kommer-lånere
- Biblioteksservice af vores nabo – Solrød Gymnasium
Vi forventer at:
- Du er optaget af litteratur og har en solid viden om litteratur og brænder for at få litteraturen ud over rampen.
- Du går forrest og finder nye utraditionelle metoder til at gøre Solrøds borgere til aktive læsere.
- Du er en stærk formidler– og kan producere indhold til alle platforme og alle kanaler. Du arbejder målgruppeorienteret og kan med den rette stil og sprogtone få dit budskab ud til målgruppen.
- Du har gode grafiske kompetencer og et godt øje for hvordan et budskab understøttes visuelt med den rette grafik.
- Du er indstillet på fortsat at udvikle dig selv og dine kompetencer – bl.a. ved deltagelse i diverse kompetence-forløb.
- Du arbejder projektorienteret med at udvikle nye litteratur- kultur- og dannelsesaktiviteter for alle målgrupper og kan håndtere at være i proces.
Om os - DIT bibliotek og Kulturhus
Du bliver en del af en stærk og faglig dygtig personalegruppe på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Derudover bliver du en del af afdelingen Kultur og Fritid.
I tæt samarbejde med vores kollegaer i Kultur og Fritid sætter vi vores kompetencer i spil på tværs af kultur- og idrætsområdet. Vi blander kulturen og idrætten. Og vi vil gerne i endnu højere grad flytte kulturen ud på vores idrætsfaciliteter og idrætten ind i vores kulturhus for at skabe et stærkt lokalt kultur- og fritidsliv.
I Solrød Bibliotek og Kulturhus arbejder vi meget projekt- og procesorienteret – pt med vores to Læselystprojekter. Igangsættelse af øvrige udviklingsopgaver sker i ad hoc nedsatte arbejdsgrupper.
Din daglige arbejdsplads bliver på Solrød Bibliotek og Kulturhus, hvor også Kultur- og Fritidssekretariatet har kontor. Vi er nabo til gymnasiet og rådhuset og ligger midt i centergaden med få minutters gang til s-togstationen.
Vil du vide mere?
Du kan lære mere om os på solbib.dk og Facebook. Retningen og strategien for vores udvikling er sat med Byrådets vision, kommunens Fritids- og Kulturpolitik samt med Kultur- og biblioteksstrategi 2017-21 med vores tre strategiske fokuspunkter. Du finder det på kommunens hjemmeside.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Pia Brun Jepsen på telefon: 56182822 eller litteraturformidler Rasmus Palle Jepsen på telefon: 56182810
Søg stillingen på www.solrod.dk/job senest søndag d. 3. januar 2021
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 12. januar 2021. Efter første samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale, der finder sted tirsdag den 26. januar. I forbindelse med første samtale vil de indkaldte kandidater blive stillet en case, som forberedes under samtalen.
Stillingen er på 37 timer ugentlig med flextid. Start 1. marts 2021 – men meget gerne før hvis muligt.
Der er faste udlånsvagter inden for vores åbningstid samt aften- og weekendarbejde i forbindelse med aktivitetsafvikling og møder med samarbejdspartnere mm. Du vil få fast lørdagsvagt ca. hver 5 uge.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Vikar til udlånsvagter og litteraturformidling
Vi søger yderligere en kollega til et vikariat med udlånsvagter- og kulturvagter samt litteraturformidlingsopgaver med mulighed for at indgå i nogle af vores større litteratur- og kulturprojekter.
Vikariatet er en fuldtidsstilling (evt. med aftale om færre timer) min. 6 måneder med mulighed for forlængelse. Forventet start 1. marts 2021 og meget gerne før hvis muligt. Ansættelse efter gældende overenskomst.
Angiv derfor i din ansøgning om en tidsbegrænset ansættelse også kunne have interesse for dig.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.