Livsglad 21-årig søger deltidshjælper på Østerbro

Har du godt humør og hjertet på rette sted? Mangler du et deltidsjob, ved siden af dine andre interesser? Så har jeg måske jobbet til dig!

Jeg er en aktiv 21-årig kvinde, der vil have mest mulig ud af livet. I sommeren 2020 rev jeg teltpælene op og flyttede fra Sønderborg til egen lejlighed på Østerbro.

Efter sommerferien starter jeg på DTU, hvor jeg skal læse Medicin og Teknologi. 

Jeg har let til latter men er også seriøs. Jeg er engageret i politisk arbejde i SUMH (sammenslutningen af unge med handicap) hvor jeg er en del af bestyrelsen. Ellers er min hverdag fyldt med fysisk træning, forbybelse i forskellige skriverier og hygge med en god film eller med venner/familie.

Jeg har brug for dig, fordi jeg har cerebral parese, hvilket for mig betyder, at jeg ikke kan kontrollere mine arme eller ben. Desuden kommunikerer jeg via en øjenstyret computer og kropssprog.

JOBBESKRIVELSE:
Som min hjælper vil du skulle hjælpe mig med alle dagligdagens gøremål såsom rengøring, madlavning, tøjvask, indkøb og personlig hygiejne.
Du vil skulle assistere mig ved skrivearbejde og hjælpe mig med min daglige træning. Desuden skal du ledsage mig der, hvor jeg nu er, og nogle gange tage med mig på ture med overnatning bl.a. til Sønderjylland.

Vagterne ligger i et fast rul, og de 32 timer er fordelt på gennemsnitlig to dage ugentligt fra 7.00 til 23.00.  

Du skal være indstillet på at arbejdet her har høj prioritet det næste år og rigtig gerne længere. Du vil få oplæring, og du behøver derfor ikke at have arbejdet i lignende stillinger tidligere. Det væsentligste er nemlig. at du har hjertet på det rette sted.

Det er vigtigt for mig, at du kan arbejde selvstændigt og er stabil.

Du bliver en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt hos mig og som  dækker ind for hinanden ved sygdom og ferie.

Du har kørekort, er ikke-ryger og kan tåle kat.

 

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Send motiveret ansøgning gerne med foto til bpa.astrid@gmail.com
  • Startdato: 15.05.2021 eller snarest derefter
  • Deltid: 32 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 01.05.2021
  • Afholdelse af samtaler: løbende
  • Jeg forbeholder mig retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Løn og ansættelse gennem Handicapformidlingen
  • Du aflønnes med en grundløn på 136,29 kr. eller 138,66 kr. ved minimum tre års anciennitet.
    Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.