Lydtekniker til MP Lyd

Dine primære opgaver vil være TV afvikling suppleret af musikproduktion i tæt samarbejde med bl.a. Koncerthuset. Du vil også arbejde med opgaver som produktionsplanlægning og alle aspekter af tilrettelæggelse, optagelse, mix og livesending – også inden for de rytmiske genrer – samt lydafvikling af TV, sport og øvrige OB-opgaver..

Du vil blive en del af et stærkt lydteam, "Medieproduktion Lyd", som består af 16 dygtige lydkollegaer, der deler en bred vifte af lydkompetencer. Vi arbejder med alle aspekter af lyd inden for TV & Broadcast, nyheder, sport, koncert, studie, musik og OB-produktion. Organisatorisk er afdelingen forankret i København, DR Byen – arbejdsstedet for stillingen vil være i DR København, hvor du vil spille en stor rolle som lydafdelingens repræsentant.

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring med indspilning og mix af klassisk musik
  • Du har erfaring med indspilning og mix af rytmisk musik
  • Du er f.eks. uddannet Tonemester med speciale inden for klassisk musik, eller har mangeårig erfaring inden for både klassisk og rytmisk Musikproduktion
  • Du har lydteknisk erfaring inden for TV/Broadcast & OB-produktion
  • Stort kørekort er en forudsætning, da der vil være en del kørsel med DR’s OB-vogne
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med SSL C100/200 samt System T platformene
  • Du har indgående kendskab til bl.a. Dante og andre AoIP formater

Vi søger dig, som:

  • Har velfunderede tekniske og kunstneriske færdigheder inden for klassisk og rytmisk Musikproduktion
  • Er ambitiøs og gerne vil være med til at sikre den højeste kvalitet af lydteknisk produktion i DR
  • Kan arbejde selvstændigt og med stor ansvarlighed for både produktet og omgivelserne
  • Trives i et kreativt og til tider hektisk produktionsmiljø med skiftende arbejdstider
  • Er god til at kommunikere på skrift og i tale – på både dansk og engelsk
  • Har et højt niveau af ambassadørskab og en konstruktiv tilgang til opgaveløsningen i tæt samarbejde på tværs af faggrupper og organisation

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at blive en del af et stærkt team med høje faglige ambitioner
  • Muligheden for at arbejde med lyd og musik på allerhøjeste niveau i unikke rammer
  • Muligheden for at sætte sit præg og være med til at udvikle og fastholde et højt fagligt niveau i en organisation i konstant udvikling
  • Et spændende job med gode udfordringer og med "højt til loftet"

 

Kontakt og praktisk info

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte områdechef Andreas Schou Andersen anza@dr.dk

Ansøgningsfristen er den 23. juli 2024 og samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit cv.
Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.