Marketingkoordinator

Vi leder efter en entusiastisk student marketingkoordinator til vores team hos Low-Fi Concerts, der har en kreativ tankegang og gode projektledelsesevner.

Hos Low-Fi arbejder vi for, at musikelskere kan opleve livemusik på en meningsfuld måde. Til dette har vi skabt en platform, hvor vores community af artister, værter og koncertgæster kan mødes og i samarbejde skabe intime koncerter i private hjem, haver, og andre unikke koncertsteder.

Vi er en musik-/tech-startup med base i København og et internationalt hold på 12 personer og en kontorhund. Vi elsker at gå på arbejde, og gøre det vi gør bedst - med en stærk holdånd og en ‘let’s do it’-attitude. Hos Low-Fi er du en del af noget større end dig selv; du bliver medlem af en international DIY livemusikscene, og et voksende community bestående af artister, værter, og musikelskere.

Vi leder efter en entusiastisk student marketingkoordinator til vores team, der har en kreativ tankegang og gode projektledelsesevner. Som en del af marketingsteamet vil du være en del af vores forskellige projekter og events i Danmark og Sverige, samt ekspansion til Norge.

 

Om jobbet

​​Du vil få hands-on erfaring med at koordinere marketingsaktiviteter såsom kampagner og events på tværs af kanaler og formater. Vi får også brug for din kreativitet, når der skal fortælles og deles historier fra vores community på vores kanaler. Med denne stilling får du lov til at bruge din læringer fra studiet i praksis, hvor marketing og branding er i fokus.

 

Sådan ser dine opgaver ud:

  • Hjælpe med at koordinere og udføre marketingskampagner inden for: blog, SoMe, videoer, e-mails og nyhedsbreve mm. 

  • Hjælpe til med at organisere og koordinere events

  • Hjælpe med at koordinere vores marketingsaktiviteter på tværs af teamet

  • Hjælpe med at teste nye marketingskanaler og kampagner 

  • Support på koordinering med samarbejdspartnere f.eks. freelancere og influencers

 

Hvem er du:

  • Du har ordet i din magt, og kan tydeligt udtrykke dig på skrift og mundtligt

  • Du taler og skriver flydende dansk eller svensk (eller begge) samt engelsk

  • Du er organiseret og ønsker at vokse inden for projektledelse

  • Du er idérig og elsker at eksperimentere 

  • Du er i øjeblikket studerende inden for marketing, kommunikation, branding eller lignende områder

  • Tidligere erfaring med marketingskampagner eller events er et plus (frivilligt arbejde tæller også!)

  • Tidligere erfaring med marketing automation (vi bruger HubSpot & Mailchimp) eller CMS (vi bruger WordPress) eller social media management (vi bruger Falcon) er et plus

 

Vores team treats:

  • Fleksibel arbejdstid

  • Team events på og udenfor kontoret

  • Gratis koncertbilletter - vi går ofte til koncerter for at “mærke” produktet

  • Bobler på en tirsdag, da vi elsker at fejre hverdagens sejre og nye rekorder

 

Praktisk:

Startdato er 1. November. Stillingen er en lønnet deltidstilling på 15 timer ugentligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Kristoffe, Head of Marketing & Growth, på kristoffe@lowficoncerts.com