Medarbejder til frivillighed og værtskab
Som medarbejder til frivillighed og værtskab bliver du en del af teamet ’Scenekultur Vesterbro’, som står for at drifte kulturscenerne Råhuset, Onkel Dannys Plads og Basement samt Stairway i Vanløse og Ungdommens Demokratihus.
Scenekultur Vesterbro er en del af bydelsenheden Kultur og Fritid Vesterbro og Kongens Enghave i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Kultur og Fritid Vesterbro og Kongens Enghave har ansvaret for alle kommunale biblioteker, kultursteder og idrætsanlæg i bydelen.
Jobbets indhold
Som medarbejder til frivillighed og værtskab bliver du en del af teamet ’Scenekultur Vesterbro’, som står for at drifte kulturscenerne Råhuset, Onkel Dannys Plads og Basement samt Stairway i Vanløse og Ungdommens Demokratihus.
Teamet består af syv medarbejdere med forskellige funktioner, lige fra kulturredaktører til kommunikation- og driftskoordinering, teknikere og afviklere. Vi er et lille team, der løfter i flok, når behovet er der, og det forventer vi også, at vores nye kollega er med på.
Vi arbejder med forskellige kulturmiljøer, hvor ikke alle er professionelle artister, og hvor der er plads til det skæve, nye, unge og anderledes. Det kræver både en åbenhed og rummelighed af vores frivillige og medarbejdere samt et helt særligt værtskab, som du skal være med til at sætte dit præg på.
Jobbet som medarbejder til frivillighed og værtskab kræver, at du er selvkørende, og at du selv formår at forme dine opgaver.
Dine hovedopgaver vil bestå af:
- Frivillighed
- Rekruttering af frivillige
- Rammesætning for vores frivilligindsats – hvad vil det sige at være frivillig hos os?
- Opbygning og vedligehold af frivilligfællesskab
- Styring af frivilligvagtplan
- Værtskab
- Ansvarlig for bemanding af kulturproduktionen
- Varetagelse og udvikling af gæsteoplevelsen på scenerne
- Afvikling af kulturarrangementer
Arrangementsafvikling er en fast og vigtig del af stillingen, og vi forventer, at du har erfaring hermed. Afviklingen er sæsonbetonet og indebærer aften- og weekendarbejde. Du skal i gennemsnit regne med at kunne tage 1-2 afviklingsvagter ugentligt. Arrangementsafviklingen er et centralt omdrejningspunkt i stillingen, da det særligt er her, arbejdet med værtskab og frivillighed formes og udvikles.
Stillingen er fleksibel i sit indhold, og fokus på opgaverne vil variere over tid alt afhængigt af behov. I begyndelsen af ansættelsen kommer du til at have mest fokus på frivillige og rekruttering heraf.
Værtskab i forbindelse med afvikling er et nyt fokusområde, som du vil blive ansvarlig for at udvikle. Vi forestiller os også, at du på sigt kan komme til at arbejde med partnerskaber og dermed bidrage til udvikling af teamets samarbejde med Københavns spirende kulturmiljøer. Herudover kan der også komme andre tværgående opgaver i bydelen eller i teamet.
Om dig
Vi søger en kandidat, der:
- Har stærk faglighed og forståelse for kernebegreber inden for frivilligledelse
- Har kendskab til arbejdet med servicedesign
- Har erfaring med arrangementsafvikling og meget gerne kendskab til kultur- og eventproduktion
- Besidder stor rummelighed og forståelse for at navigere i forskellige kulturmiljøer, herunder minoritetsmiljøer
- Har stærke kommunikative kompetencer
- Har forståelse for arbejdet i en kommunal organisation
- Er handlekraftig, selvstændig og initiativrig
- Har stærke sociale kompetencer og skal kunne fungere med forskellige typer af frivillige
- Er en teamspiller, fleksibel og klar på at løfte i flok
Ansættelse
Stillingen er fuldtid på gennemsnitligt 37 timer ugentligt og indeholder aften- og weekendarbejde. Den ønskes besat pr. 1. november eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Teamet har kontorplads på Onkel Dannys Plads, men arbejdsstedet er fordelt på de forskellige scener og huse, som teamet har ansvar for.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte bydelsleder for Kultur- og Fritid Vesterbro og Kongens Enghave, Louise Friis Pedersen, på 2247 8665 på hverdage kl. 9.00 til 15.00.
Søg via linket senest tirsdag den 13. september 2022
Der holdes samtaler den 20. september.
Forud for samtalen vil der blive stillet en opgave, som skal præsenteres til samtalen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje