Mejlby Efterskole søger en lærer der brænder for at arbejde med ordblinde

Barselsvikariat på 70%

Da en af vores dygtige lærere skal på barsel fra d. 14/3-22 mangler vi en engageret lærer til at undervise 9. kl. matematik, håndværk og design i 8. kl og valgfaget kreativ.

Mejlby Efterskole er en ordblindeefterskole for 108 normaltbegavede unge med læse- og stave vanskeligheder.
Skolen ligger i landsbyen Mejlby tæt ved Rold Skov mellem Hobro og Aars.

Vi tilbyder Folkeskolens Prøver i både 9. og 10. klasse, så vi forventer at du kan føre eleverne til prøve. Eleverne har 2 valgfag om ugen. Hvert valgfag er på 4 timer pr. uge og det kan bl.a. være friluftsliv, musik, landbrug, hestehold, kreativt område, idræt/gymnastik, træ - og metalværksted, kun for piger m.m.

Som ansat på Mejlby Efterskole bliver du en del af et velfungerende personalegruppe, og du har stor medindflydelse på din dagligdag. Vi har faciliteter, så du kan forberede dig på skolen, men der er også mulighed for at forberede hjemme. Alle lærerne indgår i vagtordningen, og man må forvente at der er forældresamtaler og arrangementer på skæve arbejdstider.

Personalet på Mejlby Efterskole er

  • rummelige og glade for at arbejde med netop vores elevgruppe
  • faglig kompetente også indenfor IT (Macbook og iPad)
  • har gode relations kompetencer
  • autentiske
  • engagerede og vil løfte i flok
  • robuste og lader sig ikke vælte omkuld af en omskiftelig hverdag

Eleverne kan forvente at møde voksne der

  • er professionelle og imødekommende
  • kan give dem øjeblikke og oplevelser der sætter spor
  • laver god og anderledes undervisning
  • har ambitioner på deres vegne både fagligt, socialt og personligt
  • laver den nødvendige stilladsering
  • stiller krav

Som personale forpligter man sig til

  • at være professionel
  • at udvikle sig fagligt
  • fagligt at samarbejde
  • have eller få specialpædagogiske kompetencer
  • at brænde for sit valgfag
  • at ville arbejde med alle aspekter af opgaver indenfor efterskolemiljøet

Du skal være meget velkommen til at besøge skolen. Vi tager os gerne tid til en rundvisning og uformel snak, dog vil vi samle de interesserede i mindre hold.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 16. februar 2022
Ansættelsessamtaler: fredag d. 25. februar 2022 fra kl. 10.00
Tidbegrænset ansættelser på 70%: 14. marts 2022 (eller hurtigst muligt derefter) – 7. oktober 2022 (der kan måske blive mulighed for forlængelse)

Ansøgning sendes til: kontor@mejlbyefterskole.dk
Eksamensbevis fra lærerseminariet og andre relevante papirer skal medsendes.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Malene Kirk Stougaard 98 65 11 55/21 79 85 32
Se i øvrigt mere om skolen www.mejlbyefterskole.dk eller facebook: mejlby efterskole

Mejlby Efterskole, Smorupvej 1 – 3, Mejlby, 9610 Nørager