Musik og dramalærer søges til Aabæk Efterskole

Ildsjæl søges til musik og drama linje.

Da den ene af vores to musik og dramalærere har flyttet linje på vores dejlige skole søger vi derfor en person, som har kvalifikationer og lyst til at bidrage til værkstedets udvikling.

Vi søger en faglig dygtig ildsjæl, som er håndværksmæssig dygtig på sit felt. Du får et tæt samarbejde med din værkstedsmakker.

Vi forventer at du har en pædagogisk baggrund - enten som lærer eller pædagog.

Vi griner meget i vores hverdag, og det er vigtigt at vi kan grine både af hinanden og med hinanden. Du skal være indstillet på skæve arbejdstider, herunder aften- og weekendarbejde, da du kommer til at arbejde på en efterskole.

Vi er Danmarks ældste og mest søgte specialefterskole, og det er vi rigtig stolte af. Vi huser 90 fantastiske elever i alderen 14 – 18 år med hver deres individuelle behov. Vi stræber konstant efter at være den bedste efterskole på sit felt og for vores elever. Du skal derfor også være med til at skabe et trygt, rart og unikt sted for vores elever. Det kan til tider kræve sved og tårer, men det er det hele værd. Vi har nogle fantastiske rammer og et professionelt og engageret personale.

Lyder dette som noget for dig, så send os en ansøgning på mail aabaek@aabaek.dk senest den 3. juni 2022 kl. 12.00

Du er selvfølgelig også velkommen til at komme ned og besøge vores dejlige sted, og få en snak med os inden du ansøger om jobbet. Du kan kontakte flg. telefonisk: Musik og drama lærer Søren Løgstrup 22 79 13 88, Viceforstander Michael Jensen  26 74 12 98 og forstander Thomas Frickmann 20 34 72 59

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vi glæder os til at høre fra dig