Musikalsk kirke- og kulturmedarbejder
Vi er et aktivt landsbysogn ved Fredericia, som søger en kirke- og kulturmedarbejder der også vil varetage musikledsagelse ved sognets gudstjenester og kirkelige handlinger.
Ved Bredstrup og Pjedsted kirker er en ny stilling ledig med start 1. august 2025 eller snarest derefter.
Vi er to landsbysogne med et højt aktivitetsniveau og tilbud til alle i sognene. Her er et samarbejdende menighedsråd og i praksis én stærk landsby med masser af fællesskab og engagement, foreninger, skole og institutioner.
Kan du se dig selv spille til gudstjenester og kirkelige handlinger? Og kan du se dig selv undervise børn og unge? Brænder du for at tilrettelægge arrangementer, kulturelle aktiviteter? Vil du være med til at understøtte de mange fællesskaber i menigheden, så vi når ud til flere målgrupper? Kan du rekruttere og lede frivillige? Så kan du være den, vi søger.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer svarende til en årsnorm på 1924 timer. Arbejdstiderne er fleksible og inkluderer weekender, højtider og aftenarrangementer.
Her er de opgaver, vi som minimum kan tilbyde dig:
- lave kirke i et stærkt landsbysamfund
- spille til gudstjenester mv. og udvikle musikken i sognet
- motivere, rekruttere og koordinere frivillige
- skabe og lede nyt tiltag primært for børn, unge og familier
- samarbejde med øvrige ansatte, menighedsråd og frivilllige om f.eks. konfirmandundervisning og minikonfirmander, babysalmesang, kommunikationsopgaver, arrangementer og aktiviteter mv.
- udvide samarbejdet med skole, børnehaver og dagplejere
- kommunikationsopgaver internt og eksternt
Vi forventer ikke nødvendigvis, at du er kirkevant og ved en masse om folkekirken, men vi forventer at du er nysgerrig og har lyst til at være medskaber af et moderne kirkeliv.
Vi drømmer om, at du kommer med:
- relevant musisk og pædagogisk baggrund
- gerne erfaring fra kirkeligt børne- og ungdomsarbejde eller tilsvarende
- gode musiske kompetencer, der kan smitte og nydes
- lyst og evne til både at arbejde selvstændigt og samarbejde med øvrige kolleger og frivillige
- fleksibel indstilling og klar til skiftende arbejdstider
- fortrolighed med IT og kommunikationsopgaver
Vi tilbyder dig:
- En engageret landsby, et positivt menighedsråd, et dygtigt aktivitetsudvalg, søde og glade kolleger og frivillige, som har fokus på at skabe gode fællesskaber omkring vores kirker
- En fleksibel, spændende og alsidig stilling med en høj grad af frihed og plads til dig med musik, nye initiativer og sjove ideer
- Mulighed for relevant efteruddannelse
Lidt mere om Bredstrup og Pjedsted kirker
Vi er to landsogne med tilsammen 2000 medlemmer og er provstiets yngste sogn. Skolen er i god udvikling, også fordi skole og foreningsliv modtager en del børn fra Fredericia. Vi har tre børnehaver, vuggestuer, idrætshal, boldbaner, skytteklub og spejdere. Her er et aktivt idræts- og foreningsliv for alle aldre. Skolen underviser til og med 6. klasse, den er tosporet og vil gerne samarbejde. Overbygningsskole og ungdomsuddannelser ligger i Fredericia ca. 6 km væk. Der er gode cykelstier og busforbindelse.
Løn og ansættelsesvilkår for Kirke- og kulturmedarbejder
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. Se www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/10001
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.396 kr. - 428.285 kr.(nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.557 kr. - 484.850 kr. (nutidskroner).
OK-24 tillæg på 3.539 kr. (nutidskroner) pr. år.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillæg udgør 35.513 kr. (Nutidskroner)
Pension i henhold til overenskomst.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu
Der vil blive ansættelsessamtaler og prøvespil i uge 24.
Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
