Musiklærer
Vi ønsker, at vores kommende musiklærer kan være med til at udvikle skolens musikliv med samlinger, der styrker elevernes dannelse og skolens fællesskab.
Musiklærer til Vestre Skole i Odense
Pr. 1. august 2021 eller snarest derefter søges en musiklærer til en fast stilling på fuld tid, der kan dække:
- Musik i 2-4. klasse
- Dansk i indskoling
- På sigt at have valghold i musik på 7. + 8. årgang
- Vi forventer, at den kommende musiklærer kan spille til morgensang og fællessamlinger
Vi ønsker, at vores kommende musiklærer kan være med til at udvikle skolens musikliv med samlinger, der styrker elevernes dannelse og skolens fællesskab.
Vi ønsker, at vores kommende musiklærer har erfaring med sammenspil, vokalarbejde, og har et bredt genrekendskab inden for den rytmiske musik.
Vi ønsker en lærer, der har lyst til at arbejde med og udfordre elever på mange forskellige niveauer, og som har kompetencer til også at flytte de dygtige elever.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan skabe optimal trivsel og læring for vores elever.
- Har lyst og kompetence til differentieret og inkluderende undervisning.
- Er en kompetent klasseleder.
- Har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt og kan gå i dialog med forældrene og eksterne samarbejdspartnere.
- Kan indgå i et tæt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.
Om os
Vores lærerværelse er kendetegnet ved stor rummelighed, god kollegial opbakning og nærvær omkring skolens opgaver. Vi holder meget af at grine sammen – og vi har en anerkendende pædagogisk tilgang til alle aktører på skolen.
Vestre skole er en 2-3-sporet skole med ca. 370 elever og 18 klasser.
Miljøet på Vestre Skole er mangfoldigt. Vi betragter vores alsidige børne- og forældresammensætning som en ressource, der giver et spændende og rummeligt læringsmiljø.
Vestre skole er en udviklingsorienteret skole, hvor pædagogisk og fagligt engagement sættes i højsædet. Skolen er præget af en positiv ånd, hvor samarbejde og fleksibilitet er en del af hverdagen.
Vestre skole er en byskole med landsbylignende forhold, hvor vi arbejder med bedre læring gennem tryghed og nærvær og samtidig prioriterer vi fællesskabet højt.
Vestre skoles ambition
- Vi sikrer, at vores elever på alle alderstrin får mulighed for at udnytte deres potentiale for at lære fuldt ud både fagligt og menneskeligt
- Vi giver rum og mulighed for læring på et højt fagligt niveau med vægt på udvikling af praksis-faglige kompetencer.
- Vi lægger stor vægt på et trygt skolemiljø med et godt og tæt samarbejde mellem skole og forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger
Kan fås ved skoleleder Jesper Thygesen på 6551 5033 eller mail jbt@odense.dk eller viceskoleinspektør Dorte Breuning på 6375 3300.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. maj 2021. Samtaler afholdes i uge 21 – 2021.
Sendes elektronisk via Odense Kommunes hjemmeside. Vi tager kun de ansøgninger i betragtning, hvor der er vedhæftet CV, eksamenspapirer eller udskrift af eksamenskarakterer, samt relevante udtalelser/referencer.
Skole sociale medier
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien