Musiklærer søges til Birkerød Privatskoles Musikskole
Birkerød
Birkerød Privatskole har sin egen musikskole, hvor eleverne kan gå til ekstra musikundervisning efter normal skoletid.
Da en af vores lærere har søgt nye udfordringer, søger vi akut en afløser for ham:
Vi søger en lærer, der kan undervise i trommer på begynder til øvet niveau samt i klaver og guitar på begynderniveau.
Derudover er der også mulighed for at komme til at undervise én 6. klasse i musik (11 elever) i vores skoledel.
Der er tale om en deltidsstilling på 24% med arbejdstid tirsdage fra 12.05 - 16.30 og fredage fra 13.00 - 16.00.
Vores undervisere aflønnes efter DMF's overenskomst for musikskolelærere.
Hvis ovenstående skulle have din interesse, så hører vi meget gerne fra dig. Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du kun er interesseret i dele af stillingen.
Vi afholder løbende samtaler, så du er meget velkommen til at skrive eller ringe til skolen hurtigst muligt.
Kontakt musikskoleleder Per Mortensen på tlf.: 24 77 35 85 eller på mail: pm@birkerodprivatskole.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien