Musiklærer til Bellahøj Skole

Deltidsstilling

Brænder du for folkeskolen, og vil du være med til at tage ansvar for læring og trivsel på en skole med stor mangfoldighed?
Så er jobbet måske noget for dig. Vi søger en musiklærer til deltidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Bellahøj Skole er en folkeskole, der ligger i Brønshøj ved Degnemosen. Vi har 750 elever, og vi ligger i et område, hvor eleverne møder skolen med stor diversitet. Vi ser det som en værdi og styrke at arbejde tæt sammen med mange forskellige børn og voksne, og det er derfor essentielt, at du også står på det værdiafsæt, og du brænder for at skabe udvikling, læring og trivsel for mange forskellige elever.

Bellahøj Skole er kendetegnet ved at være en skole med stærke fællesskaber, med systematisk arbejde i årgangsteam og et velorganiseret ressourcecenter.

Vi har i dine seneste år arbejdet tæt sammen med Louise Klinge og hendes forskning om relationskompetencens betydning for elevernes læring og trivsel. Vi har relations- og trivselskoordinatorer på alle årgange, som skal styrke dette arbejde.

Vi har sidste år indviet vores helt nye udskolingsbygning, som huser de ældste elever, og vi er ved at afslutte en omfattende helhedsrenovering af den eksisterende skolebygning, som bl.a. indeholder nye faglokaler, klasselokaler og fritidshjem. Heri indgår blandt to nye musiklokaler, hvor der er plads og mulighed for masser af kreativ musikundervisning.

Vi søger en lærer med solide kompetencer inden for musikfaget til at varetage vores valghold i musik på 8. klassetrin fire lektioner om ugen. Valgholdet skal til afgangsprøve til januar og du skal derfor have lyst til at føre eleverne til prøve i faget og planlægge denne proces.

Vi søger derfor dig, hvis du

  • har evnen til at inspirere og engagere elever
  • arbejder struktureret og systematisk
  • har mod på og/eller erfaring med at føre til prøve i musik, gerne fra folkeskolen
  • har et solidt teoretisk, fagligt og didaktisk fundament
  • er relationskompetent, kan skabe tillid og have gode samarbejdsevner – også når det er svært

Du får som vores nye kollega

  • muligheden for at blive koblet på 8. klasse årgangsteam, som vil fællesskabet og som tror på, at vi er sammen om opgaven
  • ansvar og plads til at udvikle musikundervisningen sammen med skolens øvrige musiklærere
  • en nyrenoveret skole, som har gode ude- og indefaciliteter
  • del i et skolefællesskab, der bygger på faglighed, fællesskab og relationsarbejde

Ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. januar 2022. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.