Musikskolelærer i trommer og perkussion

Guldborgsund musikskole søger en ny kollega på pr. 1. august 2025. Deltidsstilling.

Vi tilbyder 

En arbejdsplads der er i udvikling. 

Stor åbenhed over for nye pædagogiske idéer og tiltag, så du vil få rig mulighed for at sætte dit eget personlige præg på stillingen, i samarbejde med meget engagerede kolleger. 

Et uformelt miljø med ca. 20 gode kolleger, samt et stærkt fagligt miljø. 

 

Vi forventer 

At du er en person med relevant musisk uddannelsesmæssig baggrund, med trommesættet som det primære, og gerne perkussion (klassisk og/eller rytmisk) bi-instrument. 

At du er en idérig kommende kollega med en god energi, der evner at indgå i samarbejde med dine kolleger, og trives godt i samværet med børn og unge. 

At du kan lave opsøgende arbejde i forhold til at skaffe flere elever. 

At du kan tage initiativ til koncerter og arrangementer, og at du kan indgå i tværgående samarbejder, hvor det handler om at skabe gode oplevelser med stort fagligt indhold. 

At du kan varetage sammenspil på flere niveauer. 

Vi har holdundervisning, hvorfor ansøgere der kan dette, vil blive foretrukket. Vi forventer du kan varetage undervisning af elever fra nybegyndere til talentlinjeniveau. 

Undervisningen kan være placeret på forskellige steder i kommunen, hvorfor det er påkrævet at du har egen bil til rådighed. 

Undervisningen foregår på dansk, hvorfor det er en forudsætning, at det danske sprog beherskes. 

 

Ansættelsesvilkår 

Efter overenskomst for musikskolelærere. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2025. 

Stillingen er på deltid 23,5/37), og torsdag er fast mødedag for alle ansatte. 

 

Mere information 

Musikpædagogisk leder Michael Axen, 25180177 eller adm. Leder Tine Plougmann, 25181754 

 

Ansøgningsfrist: d. 17. juni  

Samtaler: Vi forventer at holde samtaler i uge 26/27.

 

Ansøgningsprocedure 

Vi behandler kun elektroniske ansøgninger. Du skal derfor sende din ansøgning, CV og andet relevant materiale, ved at klikke på “send ansøgning”.