Musikskolelærer i trommesæt og perkussion

Guldborgsund musikskole søger en ny kollega pr. 7. august 2023. Fuldtids- eller deltidsstilling som musikskolelærer i trommesæt/perkussion

Vi tilbyder
En arbejdsplads der er i udvikling, og med et humørfyldt team af undervisere og administrativt personale.

Stor åbenhed over for nye pædagogiske idéer og tiltag, så du vil få rig mulighed for at sætte dit eget personlige præg på stillingen, i samarbejde med meget engagerede kolleger.

Et uformelt miljø med ca. 20 gode kolleger, samt et stærkt fagligt miljø

Vi forventer
At du er en person med relevant uddannelsesmæssig baggrund, med trommesættet som det primære, og gerne perkussion (klassisk og/eller rytmisk) som bi-instrument.

At du er en idérig kommende kollega med en god energi, der evner at indgå i samarbejde med dine kolleger, og trives godt i samværet med børn og unge.

At du kan lave opsøgende arbejde i forhold til at skaffe flere elever.

At du kan tage initiativ til koncerter og arrangementer, og at du kan indgå i tværgående samarbejder, hvor det handler om at skabe gode oplevelser med stort fagligt indhold.

Kan varetage sammenspil på flere niveauer.

Vi har holdundervisning, hvorfor ansøgere der kan dette vil blive foretrukket. Vi forventer du kan varetage undervisning af elever fra små nybegyndere til talentlinjeniveau.

Undervisningen vil være placeret på forskellige steder i kommunen, hvorfor det er påkrævet at du har egen bil til rådighed.

Undervisningen foregår på dansk, hvorfor det er en forudsætning at det danske sprog beherskes.

 

Ansættelsesvilkår 
Efter overenskomst for musikskolelærere. Stillingen er til besættelse pr. 7. august 2023.
Stillingen kan være på både fuldtid og deltid.

 

Mere information 
Musikpædagogisk leder Michael Axen, mia@guldborgsund.dk eller administrativ leder Tine Plougmann, tpl@guldborgsund.dk

 

Ansøgningsfrist 
Mandag den 10. april 2023.

 

Samtaler 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i ugerne 16 og 17.

 

Ansøgningsprocedure 
Vi behandler kun elektroniske ansøgninger. Du skal derfor sende din ansøgning, CV og andet relevant materiale ved at klikke på "Send ansøgning".