Musikterapeut med erfaring i klinisk musikterapi for alvorligt syge børn søges til Fenrishus i Aarhus

Vil du være med til at udvikle et musikterapeutisk behandlingstilbud til børn og unge på Fenrishus?

Er du fagligt og forskningsmæssigt velfunderet og formår du at bruge din viden i hverdagen? Kan du skabe engagement omkring dig? Kan du skabe gode relationer, følgeskab og bidrage til at blive en del af afdelingens højt specialiserede behandlingstilbud, som kommer børn og unge til gode i samspillet mellem musik og sundhed? så er det måske dig vi søger.

Fenrishus har en nyoprettet stilling som musikterapeut på ca. 15 timer pr. uge fra 1. juni 2021. Stillingen er en del af vores mål om at sikre, at vi leverer et højt specialiseret tilbud til målgruppen.

Fenrishus er en højt specialiseret afdeling under Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. Her modtages børn og unge i alderen 0-25, med massive, komplekse og varige psykiske og fysiske handicap. Alle børn og unge er kørestolsbrugere. På Fenrishus arbejder pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og terapeuter sammen i et stærkt tværfagligt miljø.

Gennem observationer og plejemæssige tiltag sikrer vi, at børnenes og de unges helbred er det bedst mulige. I samarbejde med speciallæge i pædiatri, behandler vi de komplikationer barnet og den unge har eller får, som følge af sit handicap.
Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med forældre og pårørende.

I hverdagen vil du som musikterapeut skulle arbejde selvstændigt med den kliniske musikterapi, og indgå i et tæt samarbejde med ledelsen om relevante udviklingstiltag.

Vores kommende musikterapeut skal være

  • engageret og initiativrig og have erfaring med målgruppen på Fenrishus
  • Udviklingsorienteret med et skarpt blik for, hvordan musikterapi kan udvikles og implementeres på Fenrishus
  • parat til at arbejde selvstændigt og strukturere egne arbejdsopgaver
  • have erfaring med forskningsmæssigt funderede udviklingsprojekter inden for det kliniske, musikterapeutiske felt
  • Være uddannet musikterapeut

Om os
SBU består af otte specialiserede afdelinger, fire interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.
Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Der er tale om en fast stilling på ca. 15 timer efter aftale, og vi vil gerne have, at du kan starte snart. Samtalerne holder vi løbende.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.