Musikterapeut / Musikunderviser til projektstilling med ældre borgere

Lolland Musikskole søger i samarbejde med Ældre og Sundhed i Lolland Kommune en musikalsk og relationsstærk medarbejder til en projektstilling på plejecentre i kommunen. Du skal udvikle og gennemføre musikaktiviteter, styrke personalets musikalske kompetencer og skabe meningsfulde øjeblikke for mennesker med demens.

Ønsker du at bruge din musikfaglighed til at skabe kontakt, tryghed og livskvalitet for ældre – særligt borgere med demens? I denne stilling arbejder du med musik som aktivt redskab til nærvær, stemningsregulering og fællesskab. Du bliver en del af borgernes hverdag og bruger musik, hvor ord ikke slår til. Samtidig støtter og inspirerer du plejepersonale i at inddrage musik i omsorgen.

Lolland Musikskole søger i samarbejde med Ældre og Sundhed i Lolland Kommune en musikalsk og relationsstærk medarbejder til en projektstilling på plejecentre i kommunen. Du skal udvikle og gennemføre musikaktiviteter, styrke personalets musikalske kompetencer og skabe meningsfulde øjeblikke for mennesker med demens.

Om jobbet

  • Afholde aktiviteter som fællessang, erindringsdans og musikalske stunder – tilpasset den enkelte borger
  • Arbejde personcentreret med musik som kontaktform
  • Styrke plejepersonalets mod og evner til selv at bruge musik og sang
  • Samarbejde med demensfaglige aktører og øvrige fagpersoner
  • Indgå i et kollegialt, musikfagligt fællesskab på Lolland Musikskole

Vi forestiller os, at du:

  • Har en musikfaglig uddannelse – fx som musikterapeut eller musikunderviser
  • Kan synge og akkompagnere – fx med klaver, guitar eller lignende – og bruge det aktivt i samspil med borgere
  • Kan planlægge og evaluere musikalske aktiviteter i samarbejde med plejepersonale
  • Er åben og reflekterende og kan styrke andres tillid til at bruge musik – også hos personale uden musikalsk baggrund
  • Har erfaring med eller interesse for personafstemt musikalsk interaktion (PAMI) - musikkens rolle i f.eks. arousalregulering og relationsarbejde
  • Har kørekort og adgang til egen bil.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at gøre en reel forskel i ældre menneskers hverdag på plejecentre
  • Fagligt fællesskab på Musikskolen og tæt samarbejde med ældreområdet
  • Støtte til faglig udvikling og afprøvning af idéer
  • En fleksibel stilling med plads til dine kompetencer og dit engagement

Praktisk information

• Projektansættelse med 16 timer pr. uge frem til 31. december 2026. Der er mulighed for flere timer i 2025.
• Ansættelse ved Lolland Musikskole med opgaver på plejecentre i hele kommunen
• Tiltrædelse 1. august eller efter aftale

Ansøgning

Ansøgningsfrist: torsdag d. 5. juni 2025
Samtaler afholdes: fredag d. 13. juni 2025
Spørgsmål? Kontakt musikskoleleder Karina Fredensborg på tlf. 61271382

Løn og ansættelse

Ifølge gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse i aftale med forhandlingsberettiget organisation.