NGG - Vi søger en engageret musiklærer

På NGG står vi midt i en positiv udviklingsrejse – og som led i den udvider vi nu vores lærerteam. Vi søger en musiklærer med passion for musik og lyst til at være en aktiv del af skolens hverdag og fællesskab.

Du vil få undervisningstimer for både danske og internationale elever, og det er derfor et krav, at du kan tale og undervise på både dansk og engelsk.

Vi søger en lærer, der også gerne vil undervise vores valghold i musik på 7. og 8. klassetrin. Angiv meget gerne i din ansøgning, hvilke øvrige undervisningsfag og faglige kompetencer du har.

Vi søger dig, der:

  • Har linjefag eller solid erfaring i musik
  • Kan tale og undervise på både dansk og engelsk
  • Brænder for at skabe motiverende og varieret undervisning
  • Kan arbejde på tværs af årgange og se styrken i én skole
  • Skaber struktur, tryghed og engagement i undervisningen
  • Arbejder anerkendende og inkluderende
  • Er tydelig i din klasseledelse
  • Ser samarbejde med kolleger og forældre som en naturlig del af opgaven

Musik på NGG

Musikken fylder meget i hverdagen på NGG og er en vigtig del af skolens kultur og traditioner. Fra morgensamlinger og fællessang til skolens mange årlige arrangementer spiller musikken en naturlig rolle i fællesskabet.

I skolens kantine står både et flygel og et klaver centralt placeret, som eleverne bruger flittigt i løbet af dagen, og musiklivet er med til at skabe den særlige stemning og energi, som kendetegner NGG.

Hos os får du:

  • En skole med høje faglige ambitioner
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med både danske og internationale kollegaer
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Lokaler med automatisk klimaregulering og virkelig god akustik
  • Store fællesområder og inspirerende læringsmiljøer
  • Adgang til skolens fitnessområde
  • Lærerværelse med god kaffe og frugt
  • En sund kantine med hjemmelavet morgenmad og frokost – samt mulighed for at købe dagens ret med hjem

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG)

NGG er en af Danmarks største privatskoler med både dansk og international afdeling – fra forskole til gymnasium.

Vi er én skole på tværs af årgange og afdelinger, hvor fællesskab, faglighed og internationale perspektiver går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med innovation, eksterne samarbejder, kompetenceudvikling og stærke læringsfællesskaber – og vi har store ambitioner for fremtidens NGG.

Et kollegaskab med både faglighed og fællesskab

På NGG bliver du en del af et levende og engageret kollegium, hvor danske og internationale kollegaer arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger. Vi sparrer om undervisning, deler viden og lærer af hinandens perspektiver.

Hos os er kollegaskabet ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi prioriterer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på ca. 60% og er i første omgang tidsbegrænset til skoleåret 2026-2027 på grund af lærers orlov. Vi er en stor skole, så der kan på sigt opstå en mulighed for, at stillingen kan blive en fast stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokale aftaler. Der er 3 måneders prøvetid.

Spørgsmål?

Joan Trabjerg
Leder af indskoling og mellemtrin
jtr@ngg.dk
21 17 17 87

Kai Snekloth Kongsgaard
Udskolingsleder, Grundskolen
ksk@ngg.dk
21 17 19 97

Ansøgning

Send din ansøgning til nggjob@ngg.dk senest 15. september 2026. Vi afholder samtaler løbende.