Ny organist til Holsted sogn i Næstved

Holsted Sogn, der er det største og det yngste sogn i Næstved Provsti, søger en fuldtidsorganist (37 t/uge) pr. 01.02.2022 eller snarest herefter.

Kirken er opført i 2001, og sognet, der har godt 9.600 indbyggere og mere end 7.300 folkekirkemedlemmer, er præget af nybyggerier med mange børnefamilier. Derfor har vi både et velfungerende børnekor og ungdomskor. Herudover er der et stort hold minikonfirmander og seks til syv konfirmandhold.

Af øvrige aktiviteter i sognet kan nævnes:

  • en ugentlig højmesse, mange kirkelige handlinger (nogle også på byens to kapeller),
  • babysalmesang,
  • ungdomskor (der deltager ved højmesser, gudstjenester og kirkelige handlinger),
  • børnekor,
  • kirkeband,
  • seniorsang,
  • sang og café,
  • foredragsaftener og -eftermiddage,
  • morgensang,
  • koncerter,
  • børnegudstjenester,
  • plejehjemsgudstjenester
  • aftengudstjenester i bl.a. den nærliggende kirkeruin

– alle med flittig deltagelse af menigheden.

Sognegården med bl.a. kontor til organister er sammenbygget med kirken og inddrages aktivt i det kirkelige liv.

I sognet er der udover den vakante organiststilling ansat én fuldtidsorganist. Organisterne planlægger i tæt samarbejde med hinanden gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter. Herudover er ansat tre sognepræster, en kordegn, og to kirketjenere.

Vi kan tilbyde:

  • et velklingende 25-stemmers orgel med to-manual og pedal bygget af Andersen & Bruhn.
  • et meget bredt koncertliv, der tilgodeser alt fra klassisk til rytmisk, amatør og professionelt.
  • en engageret menighed med stor deltagelse i gudstjenester såvel som kirkens arrangementer.
  • et godt samarbejde med medarbejdere og et aktivt menighedsråd.
  • en stor gruppe frivillige.
  • et nyt og lyst kirkerum udsmykket af kunstneren Maja Lisa Engelhardt og med et smukt klingende Kawai-flygel.

Vi søger en organist,

  • der på lige fod med sin kollega-organist tager ligelig del i sognets opgaver.
  • der er meget samarbejdsorienteret og formår at arbejde tæt sammen med kirkens andre personalegrupper, præster og menighedsråd.
  • der er en dygtig organist med interesse for både de traditionelle salmer og de nye salmer.
  • der med fordel har en rytmisk baggrund og kan videreføre kirkens band.
  • der er god til børn.
  • der vil tage del i et aktivt menighedsliv.

Løn og ansættelse:

Ansættelse sker ved  Holsted  Sogns Menighedsråd beliggende Holsted Allé 1, 4700 Næstved

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 284.800,88 kr. – 416.246,84 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 291.236,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.887,27 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 317.853,20 kr. – 387.310,88 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.896,13 kr. – 63.517,15 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 306.708,73 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 322.247,03 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 23.846,79 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

OK tillæg på 947,19 kr. (nutidskroner). OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Ansøgningsfrist: 11. februar 2022

Ansøgningen med relevante bilag stiles til Holsted Sogns Menighedsråd og sendes via mail til Holsted Sogns Menighedsråds fortrolighedsmail: 9162fortrolig@sogn.dk

Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes at finde sted i uge 9.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Der vil være tre måneders prøvetid.

Kontakt:

Ansøgere er meget velkomne til at kontakte menighedsrådsformand Lise Antonsen, tlf. 51 54 77 60 eller mail: formand@holstedkirke.dk, og organist Birgit Olsen tlf. 40 41 78 70 eller mail: organist@holstedkirke.dk. Læs mere om sognet på kirkens hjemmeside www.holstedkirke.dk.