Odsherred Musikskole søger rytmisk guitarlærer

Vi søger en uddannet rytmisk guitarlærer til undervisning i guitar, elguitar og band.

Vi forventer, at dit faglige niveau er højt, og at du finder stor glæde ved at undervise og motivere børn og unge. Stillingen omfatter soloundervisning, undervisning på mindre hold og rytmisk sammenspil/band. Derudover forventes det, at du deltager i musikskolens mangeartede aktiviteter, og at du har lyst til at indgå i et fællesskab med dine kolleger og være en del af de samarbejder, som musikskolen indgår i.

Stillingen er en deltidsansættelse med et timetal på mindst 7,4/37

Vi betragter det ikke som en hindring, at ansøgeren har en aktiv tilknytning til musikscenen. 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger ved musikskoleleder Bjørn Monberg 4081 4655.

Ansøgningsfrist: 13. juni

I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.

Læs mere om musikskolen på www.odsherredmusikskole.dk