Økonomi-ansvarlig til Dansk Musiker Forbund
Er du et drevent økonomimenneske, som sætter en ære i at have styr på budgetter og regnskaber? Vil du være med til at forbedre vilkårene for medlemmerne i Danmarks største fagforening inden for kulturområdet?
Jobbet
Som overordnet ansvarlig for Forbundets samlede og komplekse økonomi får du en central placering og bliver omdrejningspunkt for betjeningen af ledelse og hovedbestyrelse i alle økonomiske spørgsmål. Du skal lede to kompetente medarbejdere og får derudover samarbejdsflader til rigtig mange kolleger både i sekretariatet i København og i Aarhus og i de øvrige lokalafdelingerne rundt i hele landet og du får opgaver og samarbejdsrelationer både i foreningens egne virksomheder og i fællesorganisationer.
Du kommer til at arbejde på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København i et hus fyldt med ildsjæle, der lever og ånder for at hjælpe Forbundets medlemmer. Her er beslutningsprocesserne korte, omgangstonen er uformel, og man gør sig umage for at være et hus, som er rart at komme i for både ansatte og medlemmer.
Dig
Du har en relevant økonomisk uddannelse og solid erfaring med økonomistyring og regnskaber. Du har et godt hoved, og du arbejder selvstændigt, men sætter samtidig dine stærke relationskompetencer i spil og indgår i et tæt samarbejde med dine kolleger. Du har erfaring fra ledelsesbetjening i en politisk ledet organisation, en virksomhed eller en interesseorganisation.
Processen
Du kan læse meget mere om jobbet og processen i job- og personprofilen, som du finder her: Link
Har du derudover spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør i DMF Susanne Docherty på sdo@dmf.dk, associeret partner i Genitor Hanne Kristensen på 2511 7137 eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er den 2. januar 2024.