Organist - kirkemusiker
9870 Sindal
Tornby-Vidstrup Sognes Menighedsråd, Hjørring Nordre Provsti søger en organist – kirkemusiker den 1. februar 2025 eller efter aftale.
Vi søger en organist, der
- kan varetage den instrumentale musikledsagelse ved gudstjenesterne og kirkelige handlinger
- vil medvirke musisk ved børne- og ungdomsarbejde – og mini – og konfirmandundervisning
- kan lede og medvirke ved arrangementer i vores sognegård - f.eks. sangeftermiddage, debat- og caféaftner, sogneaftner mv.
- kan lede og videreudvikle kirkens korarbejde
- kan arrangere koncerter/musikarrangementer
- er udadvendt og vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med de øvrige medarbejdere
- er indstillet på at deltage aktivt i menighedslivet
- kan spille både traditionel kirkemusik, samt rytmisk musik
Vi tilbyder
- en stilling på 25 timer pr. uge
- en stilling, hvor der med den rette organist/kirkemusiker er plads til nye tiltag.
- en fleksibel medarbejderstab og et godt og inspirerende arbejdsmiljø sammen med præst, menighedsråd og frivillige
- et orgel i Tornby Kirke - der er bygget i 1987 af Marcussen & Søn, 14 stemmer, 2 manualer, pedal
- et orgel i Vidstrup Kirke – der er bygget i 1981af Bruno Christensen & Sønner, 6 stemmer, manual, pedal
- et flygel i Sognegården
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse KMOK (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem.
Basistrin 1 udgør kr. 338.012 årligt (nutidskroner) og
basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner).
Indplacering sker efter anciennitet
Rådighedstillægget udgør årligt 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner).
Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og
Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Se alle aftaler vedr. løn, uddannelse mv. på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
formand Karen Margrethe Djernes på tlf. 23 39 46 05
kontaktperson Grethe Annelise Olesen på tlf. 22 62 87 92
sognepræst Svend Roald Thorhauge på tlf. 51 67 06 66
Ansøgning med relevante bilag sendes til Tornby-Vidstrup Sognes Menighedsråd på
mail: 8466fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 9. januar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler og prøvespil finder sted i uge 4 eller efter aftale.
Menighedsrådet forventer, at ansøgningen indeholder referencer og kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen samt at der er 3 måneders prøvetid.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien