Organist / kirkemusiker til Sall og Houlbjerg-Granslev-Haurum (HGH) Sogne
Vi er 4 landsbykirker med 2 menighedsråd, fælles præst og fælles organist. Stillingen er i udgangspunktet normeret til 26 timer ugl. og er til besættelse pr. 1.oktober 2026 eller snarest herefter.
Dine opgaver
Du vil blandt andet få ansvar for:
- musikalsk ledsagelse ved gudstjenester, kirkelige handlinger og plejehjemsgudstjenester
- ledelse og udvikling af kirkernes kor (vi har allerede et velfungerende voksenkor)
- deltagelse i højskoleaftener og sangaftener
- kreativt samarbejde med udvalg om særlige gudstjenester, eksempelvis natkirke og temagudstjenester
- deltagelse i aktivitetsudvalg
- planlægning og akkompagnement ved festgudstjenester med solister
- lejlighedsvis fyraftensmusik
- medvirken ved konfirmandundervisning og eventuelt anden undervisning
- bidrag til kirkebladet
- pleje og vedligeholdelse af kirkernes instrumenter
Vi søger en organist, der
- har en bred musikalsk profil og trives i både den klassiske og den rytmiske tradition
- ønsker at udvikle menighedernes sang- og salmekendskab
- kan forene respekt for kirkens traditioner med lysten til at udvikle Folkekirkens musikliv
- arbejder selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde med præster, kolleger og menighedsråd
Samarbejde i pastoratet
Sall og Haurum-Granslev-Houlbjerg Sogne er en del af Høj Stene Storpastorat, hvor pastoratets tre organister i fællesskab planlægger ferie- og weekendafløsning.
Det betyder, at du cirka én gang om måneden vil have tjeneste i én af pastoratets øvrige kirker og dermed spille ved to gudstjenester samme dag. Til gengæld har du fri cirka én weekend om måneden.
Instrumenter
Houlbjerg Kirke
- Marcussen & Søn-orgel (1995), 10 stemmer, 2 manualer og pedal
- Akustisk Yamaha-klaver (2018) med klimaanlæg
Sognehuset i Houlbjerg
- Yamaha-flygel
Sall Kirke
- Historisk Frederik Nielsen-orgel (1893), 4 stemmer, ét manual
- Hybridakustisk orgel fra Skandinavisk Orgelcentrum (2008), 2 manualer, pedal og 2 × 20 stemmer
- Roland digitalklaver (2025)
Granslev Kirke
- Historisk J.A. Demant-orgel (ca. 1878), 4 stemmer, ét manual
- Digitalklaver (2016)
Haurum Kirke
- Frederik Nielsen-orgel (1897), 4 stemmer, ét manual
- Digitalklaver
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse med tjeneste ved fire kirker. Der ydes derfor et årligt rådighedstillæg på 44.657 kr. (nutidskroner).
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og afhænger af uddannelse og kvalifikationer.
Stillingen er omfattet af de relevante overenskomster mellem By-, Land- og Kirkeministeriet, CO10 og Akademikerne for kirkemusikere.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- sognepræst Lene Sander på telefon 61 77 42 40
- menighedsrådsformand Marianne Jessen på telefon 61 54 15 56
Du kan også læse mere om kirkerne på haurumgranslevhoulbjergkirker.dk og sallkirke.dk.
Ansøgning
Ansøgningen stiles til Sall og HGH Menighedsråd og sendes elektronisk til 8494fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningsfrist: 1. september 2026.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien