Organist til Gerlev og Draaby Sogn
3630 Jægerspris
Vi søger en organist med høj faglighed, som har lyst til at bidrage til et levende musikliv i vores kirker. En, der er idérig og har lyst til at komme med forslag til fx koncerter og udvikling af kirkelivet i vores sogne. Evnen for et godt arbejdsfællesskab med kollegaer på tværs af faggrupper vil blive vægtet højt, ligesom evnen til at arbejde selvstændigt. Du skal kunne se dig selv have lyst og mod på at opbygge et voksenkor, som vi håber, ville kunne deltage i vores månedlige sangaftner. Derudover skal du samarbejde med kirkens sanger om Børnekoret.
Du vil blive ansat i et pastorat bestående af tre kirker men med primær tjeneste i Gerlev og Draaby Kirke. Gerlev er et mindre landsogn med en stor og flot middelalderkirke. Draaby Sogn dækker Jægerspris, og størstedelen af de kirkelige handlinger finder sted fra den smukke middelalderkirke i Draaby.
Ansøger skal indgå i en turnusordning om højmesser med pastoratets anden organist, der primært er tilknyttet Skoven Kirke. Hver søndag er der gudstjeneste 9.30 og 11.00 i to af sognenes kirker, der varetages af samme organist. Det er derfor også vigtigt, at du har mulighed for at transportere dig imellem kirkerne. Fordelingen planlægges kvartalsvis mellem de to organister, men der ligger en frihed til at bytte, og ordningen giver mulighed for flere frisøndage.
Tjenestestederne vil i hverdagen være i Draaby og Gerlev Kirke, samt i Skoven Kirke på søndage. Et par gange om året er der bisættelser fra kapellet i Frederikssund. Der vil desuden være få udendørsvielser i sommerhalvåret.
Vi kan tilbyde et job med stor frihed på en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi gerne vil skabe et kreativt miljø med gode rammer. Vi har et godt arbejVi kan tilbyde et job med stor frihed på en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi gerne vil skabe et kreativt miljø med gode rammer. Vi har et godt arbejdsmiljø med respekt for hinandens fagområder, og hvor også humor er en vigtig del.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
