Organist til Kirke Saaby & Kisserup Kirker
En stilling som organist ved Kirke Saaby og Kisserup kirker, Lejre Provsti er ledig til besættelse pr. 1/8-2025.
Timeantallet tilpasses 25-37 timer, afhængig af kvalifikationer, ønsker og opgaver, fast fridag mandag.
I Kirke Saaby og Kisserup kirker har vi en afholdt præst og et aktivt kirkeliv. Vi tilbyder mange forskellige kirkelige og kulturelle aktiviteter i løbet af året.
Vi har to smukke landsbykirker, i Kirke Saaby Frobenius orgel (1980) med 12 stemmer, i Kisserup angiveligt et fra Poul-Gerhard Andersens Orgelbyggeri (1963).
Menighedsrådet er engageret og hjælpsomt, og en aktiv medspiller i hverdagen.
Som organist tilbydes du at varetage følgende opgaver:
- Forestå orgelspil, instrumental musikledsagelse af liturgi og menighedssang ved gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter, såvel i og uden for kirken
- Eventuelt ledelse af vores børnekor og voksenensemble
- Lejlighedsvist bistå vores præst ved konfirmandundervisning
- Du vil i samarbejde med vores præst og menighedsrådets aktivitetsudvalg være ansvarlig for planlægning af kirkernes koncertprogram
- Rådighedsforpligtigelsen omfatter lokal aftale om vikardækning for kollega i nabosogn og vil blive beregnet herefter
- Kørekort og rådighed over bil er absolut en fordel.
Om dig:
- Du finder glæde i at være med til at løfte kirkelige handlinger og menighedens arrangementer med din musik
- Du er imødekommende, kommunikerer varmt og tydeligt og kan indgå i samarbejdet med præst, øvrige kolleger og menighedsråd
- Du er mødestabil og fleksibel
- Du har erfaring i såvel det klassiske som det rytmiske salmerepertoire.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Yderligere spørgsmål til stillingen kan besvares ved henvendelse til:
Kontaktperson Kim Magnussen, tlf. 40 11 84 70, eller på mail: ksm@privat.dk
Sognepræst Poul Joachim Stender, tlf. 40 62 44 82, eller på mail: pjs@km.dk
Motiveret ansøgning med dokumentation for uddannelse og erfaring sendes til: 7175fortrolig@sogn.dk mærket ’ansøgning organist’ i emnefelt, hurtigst muligt. Samtaler og prøvespil i Kirke Saaby Kirke finder sted løbende, når kvalificerede ansøgere findes. Se eventuelt mere om vores sogn på https://www.saabykisserup.dk/
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien